Smart Home produktnyt

Smart Home i fokus: To Zigbee or not to Zigbee?

Smart Home begrebet Zigbee dækker over en trådløs kommunikationsprotokol, der gør det muligt at styre og automatisere hjemmet. Med Zigbee enheder får du mulighed for at styre lys, termostater, alarm systemer og mange andre funktioner i hjemmet. En central Zigbee hub/gateway fungerer som mellemled mellem dine Zigbee smarthome enheder og din Internet router.

Zigbee Smart Home kontra Wi-Fi Smart Home

Zigbee enheder har nogle fordele sammenlignet med Wi-Fi smart home enheder. For det første har Zigbee enheder et lavere strømforbrug, hvilket gør det ideelt til enheder, der kører på batterier. Derudover har Zigbee en bedre rækkevidde end Wi-Fi, hvilket gør det muligt at dække et større område og undgå dårlig dækning på grund af vægge og andre hindringer. Endelig så kan Zigbee enheder typisk også være hurtigere end Wi-Fi enheder, f.eks. i forbindelse med bevægelsessensorer for at tænde for lys.

wifi vs zigbee smart home

I modsætning til Wi-Fi smart home enheder, så kræver Zigbee smart home enheder dog ekstra udstyr, nemlig en central hub/gateway enhed, der tillade enheder såsom sensorer, termostater og lysdæmpere at kommunikere trådløst med hinanden. Hver hub har typisk et maks på antal Zigbee enheder, der kan styres gennem den givne hub. Det kan ofte være mellem 50 – 128 enheder. Har du brug for flere enheder en din hub kan håndtere skal du have en hub mere.

Du kan du ikke automatisk regne med, at en Zigbee enhed virker med en given hub / app. F.eks. understøtter en Philips Hue eller en Ikea Trådløs gateway ikke automatisk alle Zigbee produkter. Typisk vil Zigbee pærer fungere, mens det begynder at blive mere usikkert med f.eks. temperaturmålere og bevægelsessensorer osv. Bedste resultater får man typisk med Zigbee version 3.0 enheder og gateway.

Rent teknisk så benytter Zigbee 2.4 GHz-frekvensbåndet, og det er måske lidt et minus, da Wi-Fi også benytter samme frekvensbånd, hvilket man ideelt set gerne ville undgå. I praksis så lever Wi-Fi og Zigbee dog ok sammen det meste af tiden. Har man særlige bekymringer i den retning og behov for længere rækkevidde på sine smart home enheder, så er der en anden teknologi kaldet Z-Wave, der benytter et andet frekvensbånd.

Bruger jeg selv Zigbee eller Wi-Fi i mit Smart home?

Svaret er begge dele. I forhold til Zigbee, så startede jeg med Philips Hue produkter og gateway, men er nu skiftet til en trådløs Tuya Zigbee Hub, som jeg har kørende med USB strøm. Den virker med Tuya app og Smartlife app’en, som er den jeg anvender. Men jeg benytter også fortsat Wi-Fi smart home enheder.

Generelt køber jeg nu kun smart home enheder, der fungerer med Tuya for at kunne samle det hele i én app og lave automatiseringer med videre på tværs af mine enheder uden at skulle rode med mere avancerede og dyrere løsninger. Jeg har fået mine Philips Hue pærer/hyggelys enheder ind i Tuya via denne hub og behøver således ikke længere at tilslutte min Philips Hue gateway.

To Zigbee or not to Zigbee?

Hvis du overvejer at starte lidt mere seriøst med Smart Home, så kan Zigbee være et godt valg.  Det er vel nok den mest udbredte trådløse teknologi inden for smart home-sektoren, hvilket betyder, at der er et stort udvalg af kompatible produkter på markedet. Men som nævnt, så er det ikke bare en fælles standard, så du kan ikke regne med at alle Zigbee produkter virker med alle Zigbee hubs/gateways og de tilhørende smart home apps.

Og så en lille advarsel. At rode Smart Home kan være stærkt vanedannende, og du kan bruge rigtig meget tid på at rode med det og begive dig ud i stadig mere og mere avancerede opsætning og platforme 🙂 Jeg startede med Wi-Fi stikkontakter for en del år tilbage, og selv om jeg har holdt smart home pause i nogle år, så har jeg nu for alvor bevæget mig videre til Zigbee uden dog endnu at gå helt i nørde mode med mere avancerede muligheder som Home Assistant eller Homey.

Vil du dybere ned i Zigbee begrebet, så prøv eventuelt artiklen her

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard