Streamingnyt

SkyShowtime løfter sløret for kommende serie premierer

Nye serier i en bred vifte af genrer med nogle af Hollywoods største navne bliver udrullet på SkyShowtime i de kommende måneder. SkyShowtime har præsenteret eksklusive nye serier ved et europæisk lanceringsevent i Amsterdam.

Det er titler som The Calling, Funny Woman, Rabbit Hole med Kiefer Sutherland, Ripley og Three Women samt hele fire serier fra Yellowstone-skaberen Taylor Sheridan. Det drejer sig om Tulsa King med Sylvester Stallone, 1923 med Harrison Ford og Helen Mirren, Lioness med den spirende stjerne Laysla De Oliveira og Mayor of Kingstown sæson 2.

De nye serier, der bliver præsenteret i aften, er fordelt på en bred vifte af genrer og har nogle af Hollywoods mest roste skuespillere på rollelisterne:



The Calling | Streaming Soon | SkyShowtime
The Calling | Streaming Soon | SkyShowtime


The Calling
En krimidramaserie, der følger NYPD-detektiven Avraham Avraham (Jeff Wilbusch), hvis tro på menneskeheden er hans superkraft, når det handler om at afdække sandheden. Guidet af en dyb følelse af spiritualitet og religiøse principper må Avraham stille spørgsmål ved sin egen menneskelighed, da noget, der tilsyneladende er en rutineundersøgelse, vender alt på hovedet. Premiere: 1. december 2022



Tulsa King | Streaming 28th November | SkyShowtime
Tulsa King | Streaming 28th November | SkyShowtime


Tulsa King
Den Oscar-nominerede Taylor Sheridan står bag Tulsa King, som har den Oscar-nominerede Sylvester Stallone i rollen som New York mafialederen Dwight “The General” Manfredi, der efter sin løsladelse fra fængslet efter 25 år bliver sendt til Tulsa, Oklahoma, af sin chef for at oprette en afdeling. Da han indser, at mafiafamilien nok ikke vil ham det bedste, opbygger Dwight langsomt en gruppe af umage karakterer omkring sig, som kan hjælpe med at etablere et kriminelt imperium på et sted, der for ham ligeså godt kunne være en anden planet.
Premiere: I løbet af december 2022

1923 Yellowstone spin off Harrison Ford

1923
1923, fra den Oscar-nominerede Taylor Sheridan, er det næste spin-off på historien om “Yellowstone”, og opfølgeren til den meget populære 1883. Med Oscar-vinder Harrison Ford og Oscar-vinder Helen Mirren fortæller 1923 historien om en ny generation af familien Dutton, og udforsker det tidlige 20. århundrede, hvor pandemier, historisk tørke, afslutningen af forbudstiden og den store depression plager det sted i vesten, som familien Dutton kalder deres hjem.
Premiere: Januar 2023



Funny Woman | Streaming Soon | SkyShowtime
Funny Woman | Streaming Soon | SkyShowtime


Funny Woman
En komedieserie, baseret på Nick Hornbys bestsellerroman Funny Girl om Blackpool-skønhedsdronningen Barbara Parker (Gemma Arterton), som forsøger at slå igennem i 60’ernes swinging London. Parkers humor viser sig at være hendes største aktiv, og hun redefinerer, hvad en sjov kvinde er.
Premiere: Januar 2023

Mayor of Kingstown sæson 2
Fra den Oscar-nominerede Taylor Sheridan og Hugh Dillon. Vi følger den magtfulde familie McLusky i Kingstown i Michigan, hvor fængselsindustrien er den eneste lukrative branche. Med den Oscar-nominerede Jeremy Renner og Oscar-vinderen Dianne Wiest på rollelisten behandler serien temaer som systemisk racisme, korruption og ulighed, og giver et stærkt indblik i deres bestræbelser på at bringe lov og orden i en by, der ikke har nogen af delene.
Premiere: 2023

Rabbit Hole
En spionthrillerserie, der fortæller historien om John Weir (Kiefer Sutherland). Han er en bedragets mester i en verden af industrispionage, anklaget for mord af magtfulde kræfter, som kan påvirke og kontrollere befolkningsgrupper.
Premiere: 2023

Ripley
Historien, der er baseret på Patricia Highsmiths bestsellerromaner om Tom Ripley, foregår i 1960’ernes New York, hvor hans ansættelse hos en velhavende familie viser sig at være det perfekte redskab til bedrag, svindel og i sidste ende mord. Andrew Scott har hovedrollen som Tom Ripley, Johnny Flynn spiller Dickie Greenleaf og Dakota Fanning indtager rollen som Marge Sherwood.
Premiere: I løbet af 2023



Three Women | Streaming 2023 | SkyShowtime
Three Women | Streaming 2023 | SkyShowtime


Three Women
Baseret på den internationale non-fiction bestseller af Lis Taddeo, som også er executive producer. Den dragende og intense serie følger Sloane (DeWanda Wise), Maggie (Gabrielle Creevy) og Lina (Betty Gilpin) – tre meget forskellige kvinder fra forskellige steder i Amerika, som har sagt ja til at dele deres historier om lyst og begær med forfatteren Gia (Shailene Woodley).
Premiere: I løbet af 2023

Lioness
Lioness, fra den Oscar-nominerede Taylor Sheridan, er baseret på et virkeligt CIA-program og følger Cruz Manuelos (Laysla De Oliveira), en lidt rustik, og meget passioneret, ung soldat, som bliver rekrutteret til CIAs Lioness Engagement Team for at hjælpe med at afsløre en terrororganisation indefra. Zoe Saldaña spiller Joe, chefen for Lioness-programmet, hvis opgave det er at træne, administrere og lede sine kvindelige undercoveragenter.
Premiere: I løbet af 2023

SkyShowtimes CEO Monty Sarhan siger:

“De gode historier er essentielle for SkyShowtime, og derfor er jeg meget stolt af, at så mange serier med fantastiske historier – med nogle af Hollywoods største navne – snart bliver tilgængelige på vores tjeneste. Det er showtime!”

Der vil også blive udrullet en spændende samling nye blockbusterfilm på SkyShowtime i løbet af de kommende måneder. Blandt andre Top Gun: Maverick, Jurassic World Dominion, Minions: The Rise of Gru, The Northman, Downton Abbey: A New Era, Nope, Ambulance og The Bad Guys.

Det nævnte nye indhold er specifikt for Danmark, Finland, Norge, Sverige, Holland og Portugal.

Kilde: SkyShowtime presse

I samme kategori

Back to top button