Se Le Mans 2026 Live: TV-Kanaler, Streamingtjenester og Sendetider
Leder du efter hvordan du ser Le Mans 2026 live i Danmark? I denne TV- og streamingguide får du overblikket over tv-kanaler, sendetider og streamingtjenester til at se det episke 24-timers løb.
Hvornår køres Le Mans i 2026?
Le Mans 2026 køres 13. – 14. juni her i 2026.
Le Mans 2026: Sådan streamer du hele 24-timersløbet live
Skal du følge hvert sekund af 24-timersløbet på Le Mans i 2026? Der er gode nyheder for danske fans, da der i år er flere muligheder end nogensinde før for at streame hele løbet fra start til slut.
Her får du overblikket over, hvor du kan se løbet, og hvilke fordele de forskellige tjenester tilbyder.
TV 2 Play: Nu med dækning af hele løbet
TV 2 bekræfter overfor DIGITALT.TV at TV 2 Play i år streamer hele løbet uden afbrydelser. Tidligere var streamingmuligheden begrænset til de tidsrum, hvor hovedkanalen også sendte, men i år kan du følge med på TV 2 Play døgnet rundt – også lørdag aften mens TV 2 hovedkanalen viser noget andet.
- Hvad får du: Fuld dækning af selve 24-timersløbet.
- Bemærk: TV 2 viser fortsat ikke træninger eller kvalifikationssessioner op til løbet.
HBO Max: Den komplette pakke
Hvis du ønsker at følge med i alt fra træning og kvalifikation til selve hovedløbet, er HBO Max en stærk løsning. Med et sportsabonnement får du adgang til hele weekendens program.
Onsdag starter den første frie træning og kvalifikationen, mens bilernes startposition på gridden skal findes torsdag. Før og under weekenden guider Peter Maaløe, Bo Baltzer Nielsen og Christina Nielsen seerne på HBO Max, Eurosport 1 & 2 og 6’eren.
- Startdato: Du kan følge de første træninger og kvalifikationen allerede fra onsdag den 10. juni.
- Værd at vide: HBO Max sender hele løbet, men vær opmærksom på, at der forekommer reklameafbrydelser.
Le Mans Racepass: Til den dedikerede fan
Vil du have den ultimative oplevelse uden reklamer og med adgang til alt ekstraindhold? Så er det officielle “Le Mans Racepass” den bedste løsning. Det kan købes via plus.fiawec.com for omkring 150 kr.
Med et Racepass får du:
- Reklamefri live-dækning: Hele løbet samt alle træningssessioner og kvalifikation.
- Eksklusivt indhold: Adgang til onboard-kameraer direkte fra bilerne under løbet.
- On-demand: Fuld adgang til genudsendelser af hele 24-timersløbet, hvis du misser en del af spændingen.
Hvilken løsning skal du vælge?
- Vælg TV 2 Play, hvis du allerede har et abonnement og primært vil følge selve løbet på dansk.
- Vælg HBO Max, hvis du vil have både træning, kvalifikation og selve løbet samlet ét sted.
- Vælg Le Mans Racepass, hvis du er den seriøse entusiast, der vil have reklamefri dækning, onboard-kameraer og muligheden for at gense hele løbet senere.
Hvilke TV-kanaler sender Le Mans 2025 i Danmark?
Le Mans 2026 på TV 2
TV 2TV 2 dækker ikke alle 24 timer, da rettighederne er begrænset til hovedkanalen og den skal vise lidt andet end bare Le Mans. Du må derfor undvære dækningen i følgende tidsrum:
- 19:00 – 19:40: Afbrudt af nyheder.
- 20:00 – 21:00: Afbrudt af underholdningsprogram.
Så det godt halvanden time du ikke kan følge med på TV 2, plus de reklameafbrydelser der er undervejs i dækningen for TV 2 splitter jo dækningen op i live dækning og studieprogrammer.
Le Mans 2026 på Eurosport og 6’eren
Eurosport 1
6erenDu kan se alle 24 timer med reklameafbrydelser på Eurosport og størstedelen af løbet på 6’eren. Eurosport viser også kval og træningssessioner fra onsdag.
Hvornår starter Le Mans 2026?
Der køres træning og kvalifikation fra onsdag 10. juni.
Selve løbet starter lørdag 13. juni kl. 16:00
Tidsplan / Sendeplan Guide Le Mans 2026
Onsdag 10/6
- 13.45: Fri træning 1: Eurosport 2 og HBO Max
- 18.30: Kvalifikation til Hyperpole – LMP2 – LMGT3: Eurosport 1 og HBO Max
- 21.45: Fri træning 2: Eurosport 1 og HBO Max
Torsdag 11/6
- 14.30: Fri træning 3: Eurosport 2 og HBO Max
- 19.45: Hyperpole – LMP2 – LMGT3: Eurosport 1 og HBO Max
- 22.45: Fri træning 4: Eurosport 1 og HBO Max
Lørdag 13/6
- 15:00 Optakt på TV 2 og Eurosport 1, 6’eren, HBO Max
- 16:00: Le Mans 2026 starten på TV 2, Eurosport 1, 6’eren og HBO Max
- 19:00 – 19:40: TV 2 pause med nyheder
- 20:00 – 21:00: TV 2 pause med underholdningsprogram.
Søndag 14/6
- 2.30-5.00: Kort pause fra Le Mans med NBA Finals på 6’eren
- 16:00: Le Mans 2026 afslutning og præmieceremoni
Danske kører i Le Mans 2026
I år er der ti danskere til start, når den 94. udgave af Le Mans bliver sat i gang lørdag den 13. juni klokken 16.
Hypercar
Øverste klasse ved Le Mans
- (#009) Aston Martin Thor Team: Marco Sørensen
- (#15) BMW M Team WRT: Kevin Magnussen
- (#50) Ferrari AF Corse: Nicklas Nielsen
- (#94) Peugeot TotalEnergies: Malthe Jakobsen
LMP2
Den næsthurtigste klasse ved Le Mans
- (#22) United Autosports: Mikkel Jensen
- (#24) Nielsen Racing: David Heinemeier Hansson
- (#25) Algarve Pro Racing: Michael Jensen
- (#37) CLX Motorsport: Theodor Jensen
LMGT3
- (#57) Kessel Racing: Conrad Laursen
- (#58) Garage 59 McLaren: Benjamin Goethe
Hvor køres Le Mans?
på Circuit de la Sarthe i Frankrig
