TV-Sport Nyt

Se EM curling på Sport Live

- Danmarks kvindekampe på Sport Live

Danske tv-seere kan følge med hjemme i stuerne, når EM i curling løber af stablen i Finland fra på lørdag. Flere af Danmarks kampe vises nemlig direkte på SPORT LIVE.

Danmarks curlingkvinder jagter en billet til OL i 2026, og i den kommende uge kan holdet tage et vigtigt skridt mod vinterlegene. Danmark er med ved EM i den finske by Lohja, hvor de kan sikre sig en plads ved VM, som er sidste chance for direkte kvalifikation til OL.

Europamesterskaberne er opdelt i to rækker, og Danmark er med i den øverste række – den såkaldte A-division – som inkluderer de ti bedste curlinghold i Europa. Ud over Danmark er det Estland, Litauen, Ungarn, Italien, Norge, Sverige, Skotland, Tyrkiet og Schweiz.

Kvindelandsholdet består af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Denise Dupont, My Larsen, Jasmin Lander og coach Ulrik Schmidt – samme hold, som også repræsenterede Danmark ved VM i foråret. Her blev Danmark nummer seks efter nederlag til Italien i kvartfinalen.

SPORT LIVE sender direkte fra Danmarks kampe mod Schweiz, Skotland og Sverige. Hvis Danmark går videre, viser SPORT LIVE også den danske semifinale og eventuelle finale.

Kampene på SPORT LIVE kommenteres af Eurosports mangeårige curling-kommentator Michael Harry, som også er mangedobbelt dansk mester, tidligere OL-deltager og EM-bronzemedalist. Han er en af Danmarks største kapaciteter indenfor curlingsporten.

Læs mere på www.curling.dk eller www.worldcurling.org/events/europeans.

TV Guide EM curling kampe på SPORT LIVE

(med forbehold for ændringer):

LØRDAG D. 16. NOVEMBER

Kl. 08.00 LIVE Schweiz – Danmark

Kl. 18.30 LIVE Skotland – Danmark

MANDAG D. 18. NOVEMBER

Kl. 15.00 LIVE Sverige – Danmark

FREDAG D. 22. NOVEMBER

Kl. 08.00 LIVE Evt. Semfinale

LØRDAG D. 23. NOVEMBER

Kl. 14.00 LIVE Evt. finale

Kilde: Sport Live presse

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard