Sankthans aften på TV

| torsdag 21. jun, 2018 19:30 | 0 Kommentarer

Lørdag aften er der Sankthans aften også på TV, læs mere om hvordan aftenen markeres på DR1 og TV 2 Charlie her.

Sankthans på DR1

hammerslag vært

Vært Christian Degn byder velkommen til sankthansaften på DR1 lørdag klokken 21.00 – direkte fra havnen i Aarhus. Det bliver med kendte gæster, der sætter ord på, hvordan de mener, sankthans og fællesskab hænger sammen, og hvem vor tids hekse er.

Tørke og forbud mod bål præger sankthans mange steder i landet, og ’Bonderøven’ Frank Erichsen fortæller, hvor hårdt tørken har ramt afgrøderne. Kokken Lasse Koch laver lækker kold sommermad lige til at tage med ud i sommerlandet, og filminstruktør Nils Malmros holder Danmarks måske første bålfri båltale.

Fodbold er fællesskab for mange mennesker, og aftenen slutter med et kæmpekor af tusindvis af danskere, der synger midsommervisen foran DR’s VM-storskærm på havnen.

Rockshow fejrer sankthans på TV 2 Charlie

Rockshow TV 2 Charlie SankthansTV 2 CHARLIE spiller sommeren i gang med en ordentlig fest direkte fra Karrebæksminde, hvor Rockshow fejrer sankthans for fuld musik. Anders Blichfeldt har et bragende skønt line-up klar med både Lars Lilholt, Rasmus Nøhr, Nikolaj & Piloterne og Anna David.

Du kan se med fra 20:45.

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: TV-Nyt