Samsungs 2023 tv-sortiment lanceres nu i Danmark
Nu lancerer Samsung årets nye tilføjelser til sit tv-sortiment på det nordiske marked. Nyhederne for 2023 består af evolutionære fremskridt og forbedringer i lyd- og billedkvalitet for en lang række modeller. De nye QLED- og OLED-modeller bliver understøttet af den næste generation af innovation med øget fokus på at forbedrede forbundne og personaliserede tv-oplevelser, og de er tilgængelige på Samsungs hjemmeside fra i dag.
Selv om Samsung nu tilbyder QD-OLED, så fortsætter de med at fremhæve deres QLED modeller som de første i deres pressemeddelelse. Priserne angivet er vejledende introduktionspriser, der falder henover året.
Samsung Neo QLED 8K QN900C
Pris: 43 999 – 84 999 DKK
Størrelser: 65″, 75″, 85″
Årets Neo QLED 8K-serie omfatter det, som Samsung selv kalder sit bedste tv nogensinde, nemlig QN900C. Det leveres med en kraftfuld ny 8K Neural Quantum Processor, som bruger data genereret fra op til 64 neurale netværk til at gengive de fineste detaljer i billedet, hvilket resulterer i hvad Samsung selv kalder den bedste opskaleringspræstation. QN900C har et slankt design og et billede, der fylder op til 99 procent af skærmarealet. I år er der også udviklet et nyt standerdesign, som elegant holder den slanke One Connect-boks på plads. QN900C har et 90W lydsystem, der kan spille sammen med Samsung soundbars med den nyeste Q-Symphony 3.0-teknologi, hvor tv’ets højttalere og soundbaren sammen skaber en forbedret oplevelse af medrivende surroundlyd, når du ser dine yndlingsfilm og -serier.
Samsung QN95C
Pris: 21 999 – 54 999 DKK
Størrelser: 55″, 65″, 75″, 85
Samsungs QN95C er topmodellen for Neo QLED 4K, der fås i et nyt supertyndt Infinity One-design med integrerede tilslutningsmuligheder. Med en tykkelse på kun 20 mm er det Samsungs tyndeste fuldt integrerede tv, da alle tilslutninger nu er indbygget i skærmen. QN95C har finjusteret Quantum Matrix MiniLED-teknologi til fantastisk HDR-ydelse og understøttelse af 4K-opløsning med op til 144 billeder pr. sekund på alle 4 HDMI-porte. Til gaming bruger dette års Neo QLED en ny AI-teknologi til at analysere scene for scene og anvende HDR-effekter (High Dynamic Range) i realtid på SDR-indhold (Standard Dynamic Range). Det betyder, at når du spiller på dit tv, er SDR-indhold nu lysere og mere realistisk end tidligere.
Samsung OLED S95C
Pris: 20 999 – 41 999 DKK
Størrelser: 55″, 65″, 77″
OLED S95C melder Samsung som det lysstærkeste OLED-tv hidtil. Den nye OLED-skærm med Quantum Dot-drift skaber levende farver selv i de lyseste sekvenser og fås nu for første gang i tre størrelser på op til 77 tommer. Selve skærmen er kun 11 mm tynd, men rummer alligevel et kraftfuldt 70 W 4.2.2ch-højttalersystem. Alle tilslutninger sker til en separat tynd One Connect Box, der enten kan fastgøres på bagsiden af basen, når den er placeret på stativet, eller skjules ved hjælp af det 2,5 m lange kabel, når tv’et er vægmonteret