Fladskærme

Samsung JU7005 Test

Pricerunner logo
Tjek dagspriser på Samsung JU7005

Samsungs 2015 fladskærme er mest buede modeller. JU7005 modellen, er en af de bedst udrustet modeller af de flade med det nye Tizen Smart TV og Twin Tuner.

Læs vores Samsung JU7005 anmeldelse herunder.


Anmeldelse

Design


Samsung UE55JU7005Samsung kører også i 2015 med buede skærme i stor stil, men er du mere til de helt flade, så er Samsungs JU7005 model her altså en mulighed. JU7005 er bortset fra design identisk med deres JU7505 model, som vi tidligere har anmeldt.

Samsung JU7005 Bagside profilJU7005 er ikke den tyndeste fladskærm vi har set på nogen måde, men det gør ikke os noget. Direct LED kræver et tykkere chassis end Edge LED, men billedkvalitetsmæssigt så er det ofte ikke noget dumt kompromis at gå med Direct LED.

Set forfra, hvilket jo er det man gør, så virker skærmen ikke tung med den minimalistiske fod, der giver skærmen et svævende udtryk. Montering af foden kræver at skærmen lægges ned.

Samsung JU7005 kant

Frontkanten af foden og skærmkanten generelt er metal. Selve foden virker lidt plastikagtig bortset fra kanten på fronten, og der er ingen justeringsmuligheder i forhold til at dreje eller vippe skærmen.

Nederst til højre er der en diskret rød indikator for standby. Selv om skærmen er 3D kompatibel, så er der ikke er medleveret 3D briller, hvilket jo efterhånden er ganske normalt.

Tilslutninger


 

tilslutninger illustrationSamsung One Connect MiniPå tilslutningssiden så er disse fordelt dels på selve skærmen og dels på Samsungs One Connect Mini boks, som altså er en ekstern tilslutningsboks. Tilslutningerne på skærmen vender alle til siden.
Samsung JU7505 tunereTuner indgange er placeret på skærmen, og der er 2 inputs til satellit-tv signal, og et input til signal fra kabel-tv eller tv-antenne. Begge dele er med Twin tuner, så du altså kan benytte tv’et også i forhold til at bruge det til at optage tv på, men mere om det senere. Også kablet netværkstilslutning er på selve skærmen.

Samsung Ju7005 satellitsystemSatellit-tv tunerne understøtter DiSEqC 1.0, DiSeqC 1.2/USALS, SatCR / Unicable. Du justere disse under Kanalindstillinger/Satellitsystem.

Samsung One Connect Mini HDMIDer er i alt 4 HDMI porte. Disse er alle placeret på One Connect Mini boksen. Input 4 er med Audio Return Channel mulighed.
Der er desuden optisk digital lyd udgang på One Connect mini boksen.

Samsung One Connect Mini USBDer er i alt 3 USB porte på JU7005. De 2 er placeret på One Connect Mini boksen, mens den tredje beregnet til ekstern USB lagringsenhed til tv-optagelse er på selve skærmen.

JU7505 ci adapter Samsung medleverer en CI port adapter, som du kan montere på skærmens bagside, såfremt du har brug for modtagelse af betalings-tv kanaler. Der er desværre kun 1 CI port mulighed, hvilket ikke er optimalt i forhold betalings-tv med twin tuner.

Udover ovenstående er der analog lyd/video via medfølgende adapterkabel.

Generelt er tilslutningsmulighederne ganske fine. Vi synes dog ikke løsningen med One Connect Mini boksen er optimal. Vi havde foretrukket alt direkte på skærmen eller alt på en ekstern connect boks og ikke halvt om halvt, som det er tilfældet på JU7005 modellen her. Idéen med at man fremtidssikrer tv’et med en ekstern boks virker så heller ikke rigtig med denne løsning.

Er man typen der tit roder med HDMI kabler eller sætter USB enheder i, så kan det dog være en fordel med den eksterne løsning som denne, så man slipper for famle rundt bag ved skærmen.

samsung remotes ju7505

Fjernbetjeninger


Mens LG har droppet 2 forskellige fjernbetjeninger her i 2015, så medleverer Samsung fortsat både en moderne og mere traditionel fjernbetjening.

samsung smart remote 2015

Den nye Smart Remote er med et begrænset antal taster, men med cursor mulighed og stemmestyring. Det finder du ikke på den gammeldags traditionelle udgave.

Generelt så ligger Smart remoten godt i hånden uden at være for let eller for tung.

Der er knapper til:

  • Lydstyrke
  • Kanalskifte
  • Signalkilde
  • Menu
  • Navigerings-taster
  • Cursor/pile taste
  • Retur
  • Play/pause
  • Extra

Sidstnævnte giver adgang til at tjekke tweets om aktuelle emner.

På siden af fjernbetjeningen finder vi også en mute knap, placering af denne virker ikke helt optimal. Vi havde med at komme til at trykke den ved en fejl, eller den blev trykket fordi vi lagde fjernbetjeningen på siden på bordet.

samsung smart remote pointer 2015Skærmpilen aktiverer du ved at flytte fingeren over på Pointer knappen. Bevælgelse styres med hånden, ligesom det er tilfældet på LG, omend den ikke virker helt så præcis som LG’s. Visse steder som f.eks. Viaplay app’en så virker pilen slet ikke, her skal du anvende pile tasterne.

samsung remote traditionel 2015Er du Tekst-tv bruger, så vil du nok foretrække den traditionelle fjernbetjening, der har en del flere knapper,herunder også nummeriske taster. Denne remote er bestemt ikke high end, men funktionel nok, men vil du have det fulde udbytte af mulighederne, så skal du altså have dem begge liggende.

Installation


JU7505 installation tv signal kildeInstallationen af JU7005 har Samsung gjort ganske brugervenlig. Bemærk skærmmenu billeder er genbrug fra vores Samsung JU705 anmeldelse, derfor buet skærm 🙂

JU7505 installation operatørDu bliver guidet igennem de enkelte trin og der er understøttelse af optimeret kanalsøgning for udbyderne YouSee, Stofa og Canal Digital.

Vi har testet Stofa og Canal Digital, som begge virker fint. Canal Digital kanaler bliver scannet ind efter dansk kanalrækkefølge.

JU7505 installation netværkUnder installationen kan du også vælge, om du vil anvende kablet eller trådløst netværk.

2015 Smart TV Tizen fremhævede

Betjening og Tizen Smart TV


Brugeroverfladen på Samsung er baseret på Tizen, som kan ses som Samsungs svar på LG’s webOS. Og der er en del ligheder i betjeningen mellem de 2 systemer. Ligesom hos LG, så har Samsung valgt en ikon baseret Smart Menu i bunden af skærmen, så du kan se tv mens du bruger menuen. Du kalder menuen frem med et tryk på Smart Hub knappen på fjernbetjeningen.

Smart Hub menuen er baseret på en fremhævede apps liste og en seneste anvendt liste. I den udvalgte apps liste, får du her umiddelbart de apps, som Samsung gerne vil promovere. Du kan her ikke ligesom hos LG selv flytte rundt på apps, ligesom du heller ikke kan tilføje tv kanaler til denne menu.

2015 Smart TV Tizen senesteMere brugbar er seneste menuen, hvor du hurtigt kan skifte mellem de apps / tv kanal / HDMI input osv. du sidst har set. Dog kan man kun have én tv-kanal af gangen i denne liste. Her fungerede LG’s webOS smartere med en dedikeret underliste med tv-kanaler.

Seneste menuen er den der kommer frem, når du klikker på Smart Hub knappen.

samsung tizen pin appDu kan fastgøre elementer til Seneste menuen, så du f.eks. kan få Netflix foran i listen, men man kan ikke flytte de enkelte emner i menuen.

samsung apps menuVi kunne på anmeldelsestidspunktet finde følgende danske muligheder:

  • Netflix (4k)
  • Viaplay
  • C More Play

Siden denne anmeldelse er der kommet flere til som TV 2 Play og HBO Nordic.

No items found

JU7505 netflixOpstart af apps kører rimeligt hurtigt.

Vi måler ca. opstartstiderne

  • Netflix 8 sekunder
  • Viaplay 6 sekunder

2015 Smart TV Tizen multitaskDer er multitask mulighed, så vi kunne hurtigt hoppe fra f.eks. Netflix til live tv og så genoptage Netflix afspilningen senere uden app’en skulle starte op fra bunden.

Se video gennemgang af Tizen

Samsung Tizen Demo Danish

Samsung Tizen Demo Danish

Generelt så føles Tizen som et Smart TV system, der endnu mangler noget finpudsning. Vi er et stykke vej fra LG’s webOS i brugervenlighed og hastighed. Man kan håbe Samsung kan optimere med softwareopdateringer, og at opdateringer også gælder længere ud end året ud, så 2015 ejere ikke bliver ladt i stikken, hvis de skulle komme med Tizen 2.0 i 2016.

Hastigheden fra standby til billede på skærmen fejler dog ikke noget. Faktisk er det det hurtigste vi endnu har testet på den front. Det tager kun et par sekunder. Det skal dog nævnes, at skærmen ikke reagerer så hurtigt på fjernbetjeningskommandoer de første sekunder, så her har den formentlig travlt med at starte ting op i baggrunden.

JU7505 EPGKanalskifte sker med en udmærket hastighed også EPG oversigten, som Samsung af uransagelige årsager har oversat til Vejledning, er klar hurtigt. Bemærk at du ved brug med Canal Digital satellit-tv skal stille over på Motors TV kanalen får at få fuld EPG.

Ved kabel-tv signal havde vi mulighed for at se lille tv billede i EPG guiden, mens denne mulighed ikke var tilstede med satellit-tv.

Samsung Tizen kanallisteKanallisten er det naturligvis muligt at lave favoritliste ud af, så du kan få sorteret det i forhold til dine favoritkanaler. Derefter er det bare at vælge Favorit som kanalliste type for at aktivere denne. Man kan ikke blande kanaler fra f.eks. antenne og parabol på én fælles kanalliste.

JU7505 billede i billede pipJU7005 tilbyder Billede i Billede mulighed og fungerer udmærket også fordi der er to tunere. Man kan vælge mellem forskellige størrelse vindue og position eller side om side visning. Et minus er dog, at det er omstændigt at aktivere PIP funktionen, fordi man skal igennem en del menuer for at benytte det. På vores universalfjernbetjening var der dog en direkte genvej. Bemærk at PIP funktionen ikke virker med 2 kodede tv-kanaler, da skærmen kun kan dekode én kanal af gangen.

JU7505 pip multi link screenEn anden billede i billede mulighed er muligheden Multi-Link screen, der kan give dig billede i billede visning af f.eks. en tv-kanal og en app på samme tid. Det har vi ikke set før og kan være praktisk f.eks., hvis man gerne vil følge sport på Viaplay og se en tv kanal samtidigt. Funktionen virker dog ikke med Netflix.

Samsung JU7005 ARCAudio Return Channel understøttes naturligvis af Samsung, og vi har haft lejlighed til at teste dette med en Denon surround receiver, som skærmen også kunne slukke og tænde via det som Samsung kalder Anynet (HDMI CEC). Vi havde lidt problemer med manglende lyd via Audio Return Channel når skærmen havde været helt slukket fra strømmen f.eks. over natten. Det kunne dog løses ved at skifte lyd ud signal på tv menuen fra modtager til indbygget højttaler og tilbage igen, men lidt irriterende. Vi fandt dog også ud af, at det hjalp at skifte input på vores tilsluttede AV-Receiver til et andet input og tilbage til TV Audio og skifte lydstyrke, så kunne vi inkludere det i vores “Se TV aktivitet” så det skete automatisk fra vores universal fjernbetjening.

Samsung JU7005 HbbTV

HbbTV og Samsung har ikke altid været den bedste cocktail, og support var også lidt længe undervejs, men er nu at finde. Det er dog lidt omstændigt at aktivere HbbTV funktionaliteten.

Samsung aktiver hbbtvDer kræves, at man installerer en app og aktiverer et menupunkt for at det virker.

Billedkvalitet og lyd


Samsung JU7005 reflektionerGenskin i skærmen er der, dog synes vi ikke denne model er værre i forhold til refleksioner sammenlignet med tidligere modeller vi har testet, måske faktisk lidt bedre.

Vi har som sædvanlig testet med diverse indhold og test blu-ray skiver, men denne gang også lavet målinger med passende software og hardware.

Billede målinger / justeringer

Samsung Tizen billedemenu

Mest naturlig billedindstilling er Film, som har en fornuftig balance mellem farver, kontrast og lysstyrke. Det er klart denne indstilling, du bør vælge frem for de øvrige.

samsung tilpas skaerm fjern overscanDu kan med fordel slå billedstørrelse indstillingen Tilpas skærmen til, så undgår du overscan og får ikke beskåret billedet. Tilsyneladende så kan man dog ikke slå det fra på SD indhold. Det går unødigt udover kvaliteten på SD kanaler.

Vi kunne se kvalitetsforskel på SD kanal, når vi så denne på tv’ets indbyggede tuner sammenlignet med samme SD kanal leveret fra tv boks via HDMI. Sidstnævnte er bedst og her køres der ikke skalering, eftersom Tilpas skærm funktionen godt kan slås til på HDMI kilden. Desuden er der således mere af billedet synligt end på SD kanal via den indbyggede tuner.

Calman i1display pro kalibrering

Vi har målt Samsung JU7005 med en X Rite i1Display Pro med Calman 5 Control software og test billeder leveret fra Spectracal MobilForge software via Apple TV.

Samsung JU7005 billede farvetone

Samsung JU7005 farvetempVarm 2 er klart den farvetemperatur indstilling der kommer tættest på de 6500K man normalt sigter efter. De øvrige muligheder er for kolde/blå.

Gamma lå med Film standardindstillingen i vores måling lige ved 2.2. Det er almindeligt, at man ofte sigter på 2.2 ved kalibrering. Bruger du skærmen i et mørkt rum går nogen efter en Gamma på 2.3 eller 2.4 i helt mørklagt rum. Så skal du sætte Gamma til -1 eller -2.

Samsung JU7005 hvidbalance indstillingSamsung tilbyder 10 punkts hvidbalance justering, hvis du altså har kalibreringsudstyr til måle dette. En to punkts justering var dog tilstrækkeligt til at give et godkendt resultat på alle niveauer. Eftersom disse hvidbalance værdier vil være forskellige fra panel til panel, så skriver vi ikke vores værdier her, det kræver, at du har udstyr til selv at måle det eller får det gjort det af en professionel.

Farver

Samsung JU7005 calman farverFarvemæssigt så måler JU7005 fornuftigt. Vi fik justeret et par stykker bedre ind, herunder specielt cyan, så de alle var klart under 3 på DeltaE 2000 skalaen, hvilket er det man siger er mindre, end at det kan ses med det menneskelige øje.

Også når man kigger på almindelig indhold så gengiver skærmen farver ganske flot. SUHD modellerne fra Samsung har imodsætning til denne model udvidet farvepallette, men lige nu kan man ikke sige, at man går glip af noget på den front. Der er endnu ikke en aftalt fælles standard på dette punkt, og der er intet indhold tilgængeligt, der udnytter det, så på den front går du altså ikke umiddelbart glip af noget med JU7005 modellen her.

Samsung JU7005 Billedeindstillinger avanceretDer er i øvrigt også god mulighed for at kalibrere de enkelte farver individuelt på skærmen ved at vælge Brugertilpasset under Farverum i de avancerede billedeindstillinger.

JU7505 billede

Bedste billeder opnås naturligt nok med Ultra HD indhold eller Blu-ray 1080p. Opskaleringen af HD indhold håndterer skærmen fint. SD opskalering klarer skærmen også ok, men vi glæder os nu til, at vi ikke længere har SD kanaler på kanallisten.

I øvrigt så understøtter JU7005 modellen også High Dynamic Range (HDR) indhold i den forstand at det kan forstå at der bliver sendt HDR data til skærmen og den så tilpasser billedeindstillingerne dynamisk til dette men skærmen formår dog ikke at levere den samme oplevelse som på Samsungs SUHD modeller, der er mere officielt HDR ready skærme.

Sortniveau

Samsung JU7005 har et VA panel. Det kan ses specielt på sortniveau, der er mærkbart bedre på denne skærm end på de IPS modeller vi har anmeldt. Det er netop én af fordelene VA paneler har i forhold til IPS. Billedet er mere levende og har et mere dynamisk indtryk, hvilket er positivt.

Vi brugte indstillingen Smart LED sat til lav. Det er en form for dimming der kan give bedre sortniveau i visse situationer. Du kan i et mørk rum ane lys forskelle med aktiveret Local Dimming ved undertekster på sort baggrund. Vil man have bedre sortniveau fra Samsung skal man nok kigge på de dyrere SUHD modeller, der må formodes at gøre den en tand bedre på denne front, men altså fuldt ud godkendt på JU7005, omend vi ikke er på OLED niveau.

Betragningsvinkel

VA paneler som det på JU7005 har ikke helt samme gode betragtningsvinkler som LCD IPS paneler. JU7005 gør det dog hverken bedre eller værre end konkurrenternes VA paneler. Det går ud over farver og sortniveau, når man bevæger sig ud til siderne, så optimal oplevelse får du ved at side ud for skærmen.

Ensartet lysniveau

Samsung ju7005 100 hvid

Lysniveauet er ganske ensartet på skærmen, men en smule mørkere lys helt yderst i hjørnerne anes dog på test billeder, men ikke noget der generer ved almindeligt brug. Billedet herover fremhæver det faktisk mere end i virkeligheden.

Skærmen er fri for Dirty Screen effekten, som vi har set på de IPS skærme vi har testet her i 2015, og det er et stort plus. En del af årsagen til den gode præstation af skærmen i dette område skyldes nok også at Samsung anvender Direct Led teknologien på denne model og ikke Edge Led.

Bevægelse

Bevægelser i billedet kunne til tider volder lidt problemer på skærmen, vi har set flere anbefale Motion Plus brugerindstillingen 8 slør / 0 rystelser, men vi synes denne indstilling gav problemer ved sport ved skift fra slow motion gengivelse til live tv signal, så vi foretrak faktisk Motion Plus slået helt fra.

Lydkvalitet

Lyden i JU7005 er som forventet ikke nogen stor oplevelse dog uden at falde igennem. Du kan med fordel anvende en soundbar eller endnu bedre en surround receiver løsning for den optimale tv lyd.

Optag TV


JU7505 PVR EPGHvis du tilslutter en USB harddisk til JU7005, så fungerer den glimrende som tv optager. Med 2 tunere har du mulighed for at se en kanal, mens der optages fra en anden, i hvert fald såfremt de ikke begge er kanaler, der kræver kortlæser modul. Som tidligere nævnt så er der kun én kortlæser port i denne skærm, hvilket er årsag til begrænsningen.

Ved brug med satellit-tv fra Canal Digital får du således ikke rigtig glæde af de to tunere, eftersom der kun er en kortlæser modul plads. Optager man tv fra en Canal Digital kanal, er tv’et således låst, du kan ikke samtidigt se en anden tv-kanal. Det er heller ikke muligt at skifte mellem tv-signaltyper, mens der optages.

Med ukodede kanaler, typisk kabel-tv, så er der faktisk også mulighed for at optage 2 kanaler samtidigt, hvilket ellers ikke altid er tilfældet selv på skærme med 2 tunere.

JU7505 PVR timeroversigtDet nemmeste er at sætte ting til at optage via TV guiden på skærmen, men det er også muligt at oprette manuelle timer optagelser, ligesom du manuelt kan starte optagelser naturligvis.

JU7505 PVR bufferSamsung skal også roses for at inkludere mulighed for at justere margin i optagelser. Man kan tilføje minutter som standard både før og efter optagelse.

Skulle vi have været helt oppe og ringe, så skulle Samsung også have lavet mulighed for at sætte ting til at optage via app/web ligesom vi har set hos Panasonic.

JU7505 TimeshiftOgså Timeshift tilbyder Samsung. Det er ikke som standard aktiveret, men det kan du vælge at gøre.

Sekundær skærm


Samsung tilbyder med sin Smart View app på iOS lidt funktioner på den sekundære skærm, men på dette punkt kan de ikke måle sig med Panasonic.

iPad Smart View SamsungMed iPad app’en Samsung Smart View 2.0 kunne vi fjernbetjene skærmen fra iPad og desuden se samme tv kanal som kørte på tv’et.

ipad Smart ViewMen selv om tv’et har 2 tunere, så kan du ikke med app’en se en kanal på din iPad, mens du ser en anden på dit tv. Du er begrænset til det samme der vises på tv’et.

App’en virker desuden kun, når du er på hjemmenetværket, så der er altså ikke som hos Panasonic mulighed for at streame dine tv-kanaler ud af huset, og der er heller ikke nogen tv guide funktionalitet til f.eks. at programmere optagelser på skærmen desværre.

Konklusion – Samsung JU7005

Samsung JU7005 er et godt bud på et 2015 TV. Den nye Tizen Smart TV platform er en opgradering, men man kan godt se, at det er en første udgave, der endnu kan forbedres.

Generelt er betjeningen fornuftig, men af og til en anelse langsom og ikke altid helt som vi helst havde set det fungerede. Vi savner også nogle flere danske apps, men de kommer forhåbentligt.

Billedkvaliteten er vi positive overfor. JU7005 virker ganske overbevisende på sortniveau, set i forhold til prisen får man et godt tv-billede sammenlignet med konkurrenterne i samme prisklasse. Intet tv er uden små problematikker på billedfronten, det gælder i øvrigt også OLED, men JU7005 gør det faktisk meget godt, og vi følte ikke generelt at vi blev irriteret over eller bemærkede billedfejl.

Vi synes det er lidt synd, at Samsung ikke er på omgangshøjde med Panasonic i forhold til at tilbyde tjenester som streaming af valgfri kanal på mobile enheder også ud af huset, opsætning af optagelser med videre. TV optagelser fungerer dog fint på skærmen og drager fordel af twin tuner muligheden, i hvert fald for den del der ikke modtager kodede kanaler, der kræver kortlæser modul.

[rwp-review id=”0″] [rwp-table id=”0″]

Video

Specifikationer

No items found

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard