Hvad enten du har abonnement på Netflix, Viaplay, Max, Prime Video, Apple TV+ eller Disney+, så er der hver måned nye titler på vej. Vi har individuelle månedsguides til dem alle, men her kan du se et samlet overblik over månedens nye titler.
Er du mere til plakatoversigt, så tjek guiden her
Kasper og Sofie glæder sig til jul, men hvor bliver sneen af? Sofie beslutter at skrive til Julemanden. Hun ønsker sig både sne og en kælk, og at Julemanden endelig vil besøge dem. Vi følger de to venner gennem advent, hvor de lærer om julen og alle de dejlige traditioner, der følger med. Og i børnehaven lærer de julesange og at lave juledekorationer. Men så foreslår Esther, at morfar holder jul hos hende i hendes hytte. Men det synes Sofie ikke om, for hun vil fejre jul med morfar, som hun plejer at gøre. Så hvad gør de nu? Udløber: 31. dec 2025
Fransk drama fra 2022.
(En corps)
Den unge ballerina Elise er så uheldig at brække benet på scenen. Hun frygter, at hun aldrig vil komme til at danse igen og tager til Bretagne med nogle venner for at hjælpe til i køkkenet ved en kunstnerkoloni. Men i kolonien er der også en trup, der danser moderne dans, og snart begynder Elise at finde sig selv i dansen igen.
Medvirkende: Marion Barbeau, Hofesh Shechter, Denis Podalydès m.fl.
Instruktion: Cédric Klapisch. Udløber: 14. jan 2026
Britisk Oscarbelønnet autentisk drama fra 2014.
I 1939 tilbyder den unge matematiker Alan Turing det britiske efterretningsvæsen at hjælpe med at bryde den tyske hærs tilsyneladende ubrydelige kode. Lykkes det, vil det kunne afkorte krigen og redde tusindvis af liv. Det er et arbejde, der foregår i dyb hemmelighed. Men den socialt akavede Turing har også sine egne hemmeligheder, der kan ende med at ødelægge hans liv.
Filmen modtog en Oscar for bedste manuskript baseret på et forlæg.
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode m.fl.
Instruktion: Morten Tyldum. Udløber: 30. dec 2025
Fransk animationsfilm med dansk tale.
Nicolas er den nye julemand, selvom han kun er syv år gammel! To dage før hans første juleaften bliver Nicolas nødt til at klare en stor krise. Julens magi synes at forsvinde rundt omkring i verden, og noget ser ud til, at det er Nicolas’ skyld. Vil hans første jul blive en succes? Kan han mon redde julen? Udløber: 22. jan 2026
Hugo elsker nisser, men bliver drillet af sine jævnaldrende. Hugo beslutter at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor. Men da familien er på juleferie, opdager han at der bor nisser på hotellet. Hugo kæmper en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, som har mistet sine nisseforældre. Sne vil hjem, men kan ikke få rensdyrene til at flyve, for hun har aldrig lært magi.
Den sidste spillefilm med de populære komikerpar Fy & Bi. Deres storhedstid var stumfilmens dage, men her er de kommet i godt selskab med bl.a. Poul Reichhardt og Chr. Arhoff. Fyrtårnet og Bivognen spiller to landevejsriddere, som tænker sig tilbage til den ’rigtige’ riddertid. Dér bliver de tjenere for ridder Caspar, der af et hårdt bankende hjerte elsker den smukke jomfru Jytte. Strid og kiv skal ryddes mere eller mindre elegant af vejen, før de elskende kan finde sammen. Fy & Bi sørger for, at det ikke går helt gnidningsfrit for sig.
1940
I år byder DR1 og DRTV på et gensyn med ’Theo og den magiske talisman’, som DR viste første gang i 2018.
Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman.
Theo & Den Magiske Talisman er en magisk og tidløs fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på Jorden. Theo & Den Magiske Talisman er moderne eventyrfortælling for hele familien, hvor vi bliver taget med på en rejse til naturriget Thannanaya, som Theo og morfaren sammen har skabt. Her opdager Theo og Simone, at der er lys og håb, og at livet fortsætter – dem, vi har sagt farvel til, vil altid være med os og leve videre, så længe vi mindes dem.
December bliver igen fyldt med kendte danskere, kaos og kærlige konkurrencer, når Melvin Kakooza åbner dørene til Danmarks hyggeligste julehytte i anden sæson af ’24 stjerners julekalender’
Hvordan får man for eksempel julegaver ned i skorstenen, når man rider på en glad julegris? Hvordan danser man ‘støvledance’? Og hvordan laver man flæskestegssandwich i mørke?
Det er blot nogle af de konkurrencer, som de kendte skal dyste i, når de i hvert afsnit kæmper om at fortsætte helt frem til juleaften, hvor den sidste deltager kan kalde sig årets julestjerne 2025.
Det er selvfølgelig fra 1. december på TV 2 Play og TV 2 Echo.
De er med i 24 Stjerners julekalender 2025 - klik her
Andrew Moyo er tv- og radiovært og i øjeblikket en del af værtsholdet på ‘Go’ Morgen Danmark’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Cecilie Stenspil, 46 år
Åbn
Cecilie Stenspil er skuespiller kendt fra blandt andet ‘Livvagterne’ og ‘Badehotellet’, og så er hun storesøster til skuespiller Simon Stenspil, der også deltager i programmet. Foto: Per Arnesen / TV 2
Simon Stenspil, 42 år
Åbn
Simon Stenspil er skuespiller og har både spillet med i musicals, film og tv-serier som eksempelvis ‘Dicte’. I 2018 vandt han sammen med Asta Bjørk sæson 15 af ‘Vild med dans’. Foto: Per Arnesen / TV 2
May Lifschitz, 30 år
May Lifschitz er dansk-argentinsk skuespiller og transkønnet model. Hun er kendt fra Netflix-serien ‘Warrior Nun’ og DR-serierne ‘Yes No Maybe’ og ‘Orkestret’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Zelma Feldman Lewerissa, 29 år
Zelma Feldman Lewerissa er uddannet antropolog, men kendt som vært, skuespiller og model. Hun har været vært på datingprogrammet ‘Se mig, hør mig, elsk mig’. Foto: Per Arnesen / TV 2
John ‘Faxe’ Jensen, 60 år
John ’Faxe’ Jensen er tidligere fodboldspiller- og træner og er blandt andet kendt for at have scoret åbningsmålet i EM-finalen i 1992. Han har blandt andet spillet for Brøndby IF og Arsenal og blev i 1987 kåre som årets spiller i Danmark. Foto: Per Arnesen / TV 2
Henrik ‘Store’ Larsen, 59 år
Henrik Larsen er en tidligere dansk fodboldspiller, der i sin karriere spillede for Lyngby BK og F.C. København. Han vandt EM med herrelandsholdet i 1992, hvor han blev turneringens topscorer. Foto: Per Arnesen / TV 2
Maise Njor, 57 år
Maise Njor er en dansk journalist, forfatter og tidligere chef for livsstilsmagasinet Eurowoman. Hun har udgivet flere bøger, blandt andet sin debutroman ‘Michael Laudrups tænder’, som hun skrev i samarbejde med journalist og forfatter Camilla Stockmann. Foto: Per Arnesen / TV 2
Glenn Bech, 34 år
Glenn Bech er forfatter og psykolog og har senest deltaget i tv-programmet ‘Spillet’. Med sin prisbelønnede roman ‘Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ fra 2022 satte han klassekamp på dagsordenen. Foto: Per Arnesen / TV 2
Ibi Støving, 50 år
Ibi Støving er model, skuespiller, tv-vært og sanger. Hun har været vært på et hav af programmer og blev særligt kendt, da hun bød velkommen i ‘Paradise Hotel’ og senere ‘Date mig nøgen’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Jeppe Ølgaard, 26 år
Jeppe Ølgaard er youtuber og influencer og deler sit liv med sine godt 130.000 følgere på Instagram og 260.000 abonnenter på Youtube. Foto: Per Arnesen / TV 2
Lucas Christiansen, 25 år
Lucas Christiansen er en dansk influencer og deltog i DR-programmet ’Døm vores forhold’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Louise Brink, 32 år
Komiker Louise Brink havde sit første soloshow i 2024. Senest har hun været en del i medierne, da hun under et stand-up show beskyldte komikeren Jonatan Spang for angiveligt at have skrevet til hende, da hun var 15 år. Foto: Per Arnesen / TV 2
David Minerba, 22 år
David Minerba er en dansk-italiensk komiker og musiker. Han er en del af komiker- og musikerduoen Dopeman & Lapello, som har produceret sketches på TikTok. Derudover kunne man opleve ham i 9. sæson af ’Stormester’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Michael Schøt, 45 år
Michael Schøt er komiker og tekstforfatter til produktioner på Nordisk Film og DR, hvor han ofte laver sjov med politik og samfundsemner. Han er desuden medejer af comedy-klubben Comedy Zoo i København. Foto: Per Arnesen / TV 2
Stephanie Karma Salvarli, 35 år
Stephanie Salvarli er bedst kendt som Geggo og blev kendt tilbage i 2011, da ‘Familien fra Bryggen’ første gang rullede over skærmen. Hun har desuden medvirket i ‘Paradise Hotel’ og ‘Divaer i junglen’. I dag er hun influencer, podcastvært og forfatter. Foto: Per Arnesen / TV 2
Philip May, 36 år
Philip May er realitydeltager og har været med i ‘Paradise Hotel’, ‘Divaer i junglen’, ‘Dagens Mand’ og ‘Til Middag Hos’. Han deltog desuden i sæson 21 af ‘Vild med Dans’, hvor han dansede med Camilla Dalsgaard. Foto: Per Arnesen / TV 2
Emma Thomsen, 30 år
Podcaster Emma Thomsen er bedre kendt som ”Akavet Emma”. I sin podcast inviterer hun kendte danskere ind til ærlige og grænseoverskridende samtaler. Foto: Per Arnesen / TV 2
Helene Bülow, 25 år
Influencer Helena Bülow er kendt fra TV 2-programmet ‘Ja, jeg er dværg’, hvor hun viser indhold om sit liv fra sine 120 centimeter høje perspektiv. I 2024 var hun nomineret til Echo-prisen i kategorien ‘Årets forbillede’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Sissal, 30 år
Sissal Niclasen er en færøsk sanger, som vandt Dansk Melodi Grand Prix i år. Derudover har hun været med i denne sæson af ‘Vild med dans’, hvor hun dansede med Eugen Miu. Foto: Per Arnesen / TV 2
Kok Hannah Grant, 43 år
Hanna Grant er kok og laver blandt andet mad i ‘Go’ Morgen Danmark’. Hun har udgivet flere kogebøger og arbejder til dagligt med opskriftsudvikling og madfotografering. Foto: Per Arnesen / TV 2
Charlotte Stang, 38 år
Charlotte Stang er pædagog og blev kendt, da hun medvirkede i ‘Forræder – Ukendt grund’, der netop er slut. Foto: Per Arnesen / TV 2
MC Clemens, 46 år
MC Clemens, hvis borgerlige navn er Clemens Legolas Telling, er en dansk rapper, sanger, producer, teaterinstruktør og tekstforfatter. Han brød igennem i 1997 med albummet ‘Regnskabets Time’ og har siden vundet flere priser. Foto: Per Arnesen / TV 2
Sebastian Aagaard-Williams, 37 år
Sebastian Aagaard-Williams er sanger og skuespiller og nok mest kendt for at være en del af boybandet B-Boys og en af hovedrollerne i julekalenderen ‘Jesus & Josefine’. Han har sidenhen medvirket i flere serier og er i dag tilknyttet Mungo Parks ensemble. Foto: Per Arnesen / TV 2
TV 2s julekalenderunivers vender tilbage i december, når “Valdes Jul – Vintermiraklet” får premiere 1. december. Serien følger igen Valde og hans ven Tala i et nyt eventyr fyldt med magi, farer og venskab.
I den nye sæson vender seerne tilbage til den juleglade familie på Egebjerggård, som er klar til at åbne det traditionsrige julemarked. Valde, der nu er Skovens Vogter, forsøger at mestre sine nye evner og får støtte fra sin ven, ulveskifteren Tala. Men farerne lurer i skoven, og da en mystisk skikkelse begynder at jagte væsner, bliver Vogteren Valde i tvivl om sine egne evner.
Gensyn og nye ansigter
Som i den første sæson spilles Valde og Tala af Sander Løkke Borg og Flora Augusta. Der er også gensyn med Julius Stage Melchiorsen som Valdes ven Anker og Ida Skelbæk-Knudsen som klassekammeraten Celine.
Henrik Vestergaard vender tilbage som Valdes far, Ulver Skuli Abildgaard som morfaren, Lærke Winther som Karoline, Morten Brovn som Hermansen og Anders Mossling som nissen Rang. Amalie Dollerup spiller Valdes mor, Malou, mens rollen som lillesøsteren Rita varetages af Lia Balestero.
Blandt de nye ansigter i universet er Sebastian Jessen som eventyreren Holger Rasmussen, May Lifschitz som det magiske væsen Huldren, Jesper Groth som trolden Rulle og Afshin Firouzi som Mato, lederen af ulveskifterne. Desuden medvirker Ina-Miriam Rosenbaum, Helle Bo og flere.
“Valdes Jul – Vintermiraklet” er skrevet af Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson og instrueret af Morten BH. Serien er produceret af Cosmo Film med Andreas Bo Bræmer og Michel Ryddeskov som producere, mens Ann-Alicia Thunbo Ilskov er TV 2’s senior executive producer.
Den første julekalender om Valde blev vist på TV 2 i 2023.

Årets lågekalender fra TV 2 er illustreret af Marie Priem, og overskuddet går som altid til børnene på Julemærkehjemmene.
Samlekort og samlealbum
Ingen jul uden samlealbum og -kort, og årets samlealbum, der er illustreret af Charlotte Selvig Svensen, indeholder en masse sjove ting som lege og opskrifter. Albummet kan købes fra 31. oktober i føtex, Bilka og BR og koster 40 kroner, og som noget nyt går fem kroner for hvert solgt samlealbum til Julemærkefonden.
Og fra samme dag – 31. oktober og frem til juleaften – får man en pakke med tre samlekort for hver 100 kroner, der handles for i føtex, Bilka eller BR. Er man bosat på Bornholm, Ærø eller Samsø kan man købe samlealbum og få udleveret samlekort i Netto. (så længe lager haves).
I den byen, der aldrig sover, kæmper fem familier hver vinter for at forvandle fortovene til små juleoaser. The Merchants of Joy følger disse juleentusiaster, mens de skaffer varer, sælger og værner om en familietradition, der er under pres. Det er et varmt og jordnært portræt af stolthed, slid og den glæde, de spreder—ét træ, én kunde, én sæson ad gangen.
David Letterman interviewer den Emmy-, Golden Globe- og Grammy-nominerede skuespiller, komiker og musiker Adam Sandler i en kommende specialudgave af Netflix-serien My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman.
Sandler modtager i øjeblikket stor ros for sin præstation over for George Clooney i Noah Baumbachs “Jay Kelly”, og tidligere i år slog han åbningsweekendrekorden med den succesfulde efterfølger “Happy Gilmore 2.”
Sæson 6 af My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman får premiere på Netflix i december.
Troll 2 tager fat, hvor forgængeren slap — men truslen er endnu mere frygtindgydende. En ny, farlig trold vågner og kaster sig ud i en hærgende ødelæggelsestogt. Nora må igen træde til, denne gang sammen med den politiske rådgiver Andreas Isaksen (Kim Falck) og den tidligere kaptajn, nu major, Kristoffer Holm (Mads Pettersen). Med tiden som deres største fjende og et spor af ødelæggelse, der kun bliver større, må trioen kæmpe mod nærmest umulige odds for at redde deres hjemland fra at styrte i mørke.
Troll 2 lover endnu mere action, nervepirrende spænding og en dybere udforskning af de mytologiske rødder, der stadig hviler under Norges bjerge.
Premiere 1. december 2025 på Netflix
Nysgerrig på kommende måneds titler – klik her
Se forrige måneds titler – klik her
Husk du har også mulighed for at lave din egen favoritliste med titler, f.eks. praktisk hvis du skifter mellem at have abonnement på forskellige tjenester. Klik på titel for at læse omtale og klik i denne på hjerteikonet.
Hvornår kommer der nye titler på premiereoversigten?
Vi tilføjer løbende titler til premierekalenderen. Streamingtjenesterne sender typisk deres kommende måneds nyheder 10-0 dage før månedsskiftet. Vi tilføjer også udvalgt DR TV og TV 2 indhold løbende.
Er Streaming premiereoversigten komplet?
Nej der kan være titler, vi ikke modtager på listerne fra streamingtjenesterne. Der er flere nye titler på f.eks. Netflix end dem vi omtaler, men de væsentlige har vi med. Vores Premierekalender layout her også har info om ugentlige afsnit for en række serier. Så brug den, hvis du vil have den information.



