TV-Sport Nyt

Sådan så vi sport i 2021

2021 var ikke planlagt til at blive et nær så stort sportsår som det endt med, men Corona udsættelser betød både Sommer OL og EM slutrunde på de danske tv-skærme.

TV 2s kanaler stod i 2021 for 40,5 procent af danskernes sportssening på tv, det altså på trods man ikke havde OL eller EM fodbold. Seningen af de mange sportsbegivenheder, som alene blev vist på TV 2 PLAY – herunder international fodbold og tennis, dansk ishockey mv. – er ikke med i opgørelsen.

DR’s kanaler stod for 30,6 procent af sportsseningen – og den voksende sportsandel til DR skete især med bidrag fra EM-fodbold, sommer-OL og årets to håndboldslutrunder.

DR’s andel af sportsseningen er dermed for første gang i flere år større end NENT’s andel, som i 2021 blev på 19,7 procent. NENT havde i 2021 rettighederne til EM-fodbold sammen med DR.

Andelen for Discovery Networks blev på 6,7 procent. Discovery havde OL-rettighederne i 2021 sammen med DR. Xee (der nu hedder See) stod for 2,5 procent af sportsseningen sidste år.

Stærkt Sportsår for TV 2 trods manglende store rettigheder

For en gangs skyld kunne to af årets mest sete sportsbegivenheder – EM-fodboldslutrunden og OL i Tokyo – ikke følges på TV 2s platforme.

Alligevel var TV 2-kanalerne i 2021 det sted, hvor danskerne så klart mest sport og sportsnyheder på tv, melder stationen i sin pressemeddelelse. Samtidig opnåede kanalen TV 2 SPORT sit hidtil stærkeste år med en seerandel på knap 2,5 procent – en fremgang fra 1,7 procent i det coronamagre sportsår 2020 og fra godt 2,3 procent i det hidtidige rekordår 2019.

Under VM-håndboldslutrunden i december satte TV 2 SPORT endda seerrekord med over 400.000 til kvindelandskampen mellem Sverige og Frankrig.

TV 2 og TV 2 PLAY har i de førstkommende år rettigheder – alene eller sammen med andre – til alle de største sportsevents. Det gælder eksempelvis de kendte fodboldslutrunder frem til 2028, håndboldslutrunderne frem til 2026, OL i 2022 og 2024, Tour de France til og med 2025 og Danmarks fodboldlandskampe fra juni 2022 til sommeren 2028.

Udvidet sportsdækning på TV 2 PLAY
Samtidig med at TV 2s tv-kanaler stod for mere end 40 procent af tv-sportsseningen i 2021, udvidede TV 2 sportsdækningen markant på TV 2 PLAY. TV 2 etablerede i forsommeren 15 ekstra live-kanaler på TV 2 PLAY, som hermed kunne transmittere endnu flere sportsbegivenheder.

Den udvidede sportsdækning på TV 2 PLAY handlede i 2021 især om international fodbold – spansk og italiensk klubfodbold samt Europa League- og Conference League-fodbold – international tennis fra ATP, WTA og Wimbledon, amerikansk basketball samt dansk sport, eksempelvis ishockey.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard