Branche-Nyt

Sådan går det med Viaplay Group

Viaplay Group har fremlagt sine tal for Q2 af 2024 og fastholder samtidig forventningerne til hele året.

Ifølge tallene, som blev offentliggjort torsdag morgen, kan Viaplay fremvise et positivt driftsresultat på syv millioner svenske kroner. Det justerede driftsresultat udgjorde -70 millioner kroner, hvilket er bedre end mange forventede.

År-til-år-udviklingen på Viaplay afspejler et fald i antallet af abonnenter, hvilket delvist blev opvejet af prisstigninger på næsten alle markeder.

Viaplay fremhæver at man i løbet af kvartalet annoncerede nye langsigtede vigtige partnerskaber med Formel 1 og UEFA om rettigheder. Viaplay Groups platform vil forblive hjemsted for Formel 1 i Holland og alle fem nordiske lande indtil 2029, og man har sikret europæisk topklasse klubfodbold til seerne i fire nordiske lande for de næste tre sæsoner, heriblandt Champions League både i Danmark og Sverige.

Vi har gjort gode fremskridt indtil videre, men der er stadig meget, der skal gøres, for at vi kan omdanne os tilbage til den succesfulde, konkurrencedygtige, rentable, pengestrømspositive og aktionærværdi-skabende virksomhed, vi var, lyder det fra selskabets CEO Jørgen Madsen Lindemann.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard