Branche-Nyt

Sådan fjerner DR ulovligt delt DR indhold på nettet

Ofte bliver videoer, billeder og andet indhold fra DR delt på blandt andet YouTube og Facebook. DR’s materiale bliver brugt på forskellige vis på nettet. Rundt omkring kan man støde på alt lige fra memes til klip fra DR’s dramaserie. Og selvom mange nok ikke tænker over det, så er det ulovligt.

DR har konkret en redaktion der tager sig af at sikre at DR’s materiale ikke bliver brugt ulovligt på nettet. Der er flere forskellige måder, DR kan få fjernet ulovligt indhold. Den mest almindelige er, at DR bliver gjort opmærksom på, at et klip overtræder DR’s rettigheder. I de tilfælde går redaktionen manuelt ind og anmelder klippet, så det kan blive taget ned.

Det er også muligt at benytte scanningssystemer på de sociale medier for at opdage, når der bliver lagt DR-materiale ud. Når det sker, bliver YouTube, Facebook – eller hvem, der nu ejer mediet, gjort opmærksom på, at der er et brud på ophavsretten, og så fjerner det respektive medie det automatisk.

– Hvis for eksempel en bruger, som ikke har fået tilladelse fra DR, uploader et afsnit af ’Bedrag’, så vil videoen i de fleste tilfælde blive fjernet af YouTubes scanningssystemer eller DR selv, siger social media manager i DR Thomas Erik Fuglsang-Madsen.

Hvis DR indhold bliver brugt politisk, som det kan blive aktuelt her i en valgkamp, er det selvfølgelig ekstra alvorligt set fra et rettighedsperspektiv, siger Christian Loiborg, der er strategisk redaktør for strategisk distribution i DR.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button