TV-Nyt

Sådan dækkes Premier League i Norge

feature premierleague
Norske seere får over 300 kampe i HD fra Premier League

Når den nye Premier League sæson skydes i gang i august, så bliver det med nye tv-partnere i Skandinavien. I Norge købte TV2 Norge Premier League rettighederne, og de har nu løftet sløret for, hvordan det skal dækkes.

3 HD kanaler

TV2 Norge vil tilbyde Premier League fodbold på 3 HDTV kanaler. 14. august starter TV 2 Premier League HD. Her vil der blive sendt indholf fra Premier League 24 timer i døgnet; direkte kamper, engelskproducerede magasiner og eget produceret materiale fra TV 2 Sporten Norge i HD. Kanalen er baseret på Premier Leagues egen HD kanal, men suppleres altså med norsk produceret indhold.  TV 2 Norge vil være til stede i England med kommentatorer og reportere hver eneste weekend, hvor der spilles kampe.

TV 2 Premier League HD 2 og TV 2 Premier League HD 3 sender kun, når der er live kampe.Over 300 af sæsonens kampe sendes i HD.

I Danmark indhaves rettighederne til Premier League af SBS TV, der planlægger at sende kampe på 6’eren. Nogen offcielle tilkendegivelser i forhold til HD dækning er der endnu ikke givet.

Kilde (TV2 Sport Norge): Kampanje.com

I samme kategori

Back to top button