Så er den analoge tidsalder ved at rinde ud for 56.000 Stofa husstande
Stofa har valgt at slukke for det analoge tv-signal i de antenneanlæg som Stofa ejer. Det mastebaserede sendenet slukkede allerede tilbage i 2009 for det analoge signal, men siden er mange tv-kanaler fortsat blevet sendt både digitalt og analogt på kabel-tv. Årsagen til dette var, at mange danskere stadig har et ældre tv, som ikke er i stand til at vise de digitale signaler. Antallet af fladskærme er eksploderet, der er kommet mange nye kanaler i HD, og der er kommet nye digitale tjenester, som filmleje fra sofaen, muligheden for at starte programmer forfra og så videre. Alt dette gør, at pladsen er blevet trang i antenneanlæggene. Nutidens krav til billedkvalitet kræver mere plads – og én enkelt analog kanal kan give plads til op mod ti digitale kanaler.
Nu mener Stofa derfor at det blevet tid til at tage det endelige opgør med det forældede analoge signal. Det sker dog i første omgang som nævnt alene i de antenneanlæg der drives af Stofa selv, lokale Stofa antenneforeninger kan vælge at fortsætte med analoge kanaler et stykke tid endnu. Det vil blive besluttet i en dialog med den enkelte antenneforening. Det vil dog tidligst ske efter 1. juli 2014.
Omkring 56.000 husstande går over til et rent digitalt i starten af januar 2014. Stofa vurderer at op mod hver fjerde kunde i en eller anden grad vil opleve problemer på et eller flere tv-apparater i husstanden ved overgangen.
Hvis du ikke kan se digitalt tv, er der er to muligheder:
- Du skal have en digital boks (med DVB-C tuner) for eksempel Stofa SmartTv
- Du skal have et nyt tv, som kan modtage de digitale kanaler
Læs mere på https://stofa.dk/vi-gaar-helt-digitalt