Antenne-TV

Her er rammerne for udbud af Antenne TV tilladelse fra april 2020

De endelige udbudsbetingelser for den kommende udbudsrunde i forbindelse med retten til at sende digital tv via sendemaster i Danmark kommer i december eller januar. Men der er allerede lagt visse rammer, fremgår det af bekendtgørelser fra Kulturministeriet. Den nuværende tilladelse ligger som bekendt hos Boxer frem til april 2020.

Her er nogle af punkterne i bekendtgørelsen:

  1. Radio- og tv-nævnet udbyder ved skønhedskonkurrence til en gatekeeper minimum fire jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i frekvensbåndet 470-694 MHz (UHF) til brug for distribution af tv i hele landet. Sendemulighederne kan ibrugtages den 4. april 2020. En eventuel tidligere start skal i givet fald aftales med nuværende rettighedshaver.
  2.  

  3. Med de i stk. 1 nævnte sendemuligheder følger en jordbaseret digital sendemulighed i frekvensbåndet 174-230 MHz (VHF). Gatekeeper skal varsle ønsket om ibrugtagelse med minimum et år. Hvis gatekeeper varsler en ibrugtagelsesdato, har gatekeeper pligt til at tage sendemuligheden i brug senest en måned efter den varslede dato. Hvis gatekeeper ikke har taget sendemuligheden i brug senest 1. januar 2023, bortfalder gatekeepers adgang til at bruge sendemuligheden.
  4.  

  5. Bekendtgørelsen forudsætter, at I/S DIGI-TV fortsat distribuerer ukrypteret tv i én af de til rådighed værende sendemuligheder i DTT-nettet. (Digi-TV ejes af DR og TV 2 i fællesskab)
  6.  

  7. Distributionsvirksomheden skal omfatte mindst tre nabolandskanaler. Såfremt distributionsvirksomheden sker i programpakker, skal nabolandskanalerne placeres i den for seerne billigste pakke.
  8.  

  9. Tilladelseshaver skal fra tilladelsens udstedelse samarbejde med relevante parter, herunder I/S DIGI-TV, om information til seerne om ændringer i distributionen af jordbaseret digitalt tv frem mod 4. april 2020, herunder eventuelle ændrede krav til tv-modtageudstyr.
  10.  

  11. Tilladelsen gælder frem til og med 30. juni 2030.
    Senest to år inden tilladelsesperiodens udløb træffes beslutning om, hvorvidt der skal ske fornyet udbud af sendemulighederne, idet et sådant udbud i givet fald skal være afsluttet og en ny tilladelse udstedt senest ét år før tilladelsesperiodens udløb. Der skulle dog komme den tilføjelse af en kommende tilladelseshaver ikke vil være forpligtet til at distribuere i medfør af tilladelsen i alle 10 år, hvis det forretningsmæssige grundlag herfor skulle forsvinde i løbet af tilladelsesperioden

 
Ansøgerne til den nye tilladelse godkendes og offentliggøres 12. marts, mens Radio- og TV-nævnet vil behandle ansøgningerne på et møde 22 maj og derefter offentligøre resultatet.

Du kan læse i bekendtgørelsen i kildelinket herunder

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard