White House Plumbers er titlen på en ny HBO miniserie på 5 afsnit med Woody Harrelson, Justin Theroux, Domhnall Gleeson, Lena Headey, F. Murray Abraham, Judy Greer og Kathleen Turner.
White House Plumbers handler om, hvordan Nixons egne politiske sabotører og bagmændene bag Watergate, E. Howard Hunt (Harrelson) og G. Gordon Liddy (Theroux), ved et uheld væltede den præsident, de så nidkært forsøgte at beskytte. Dette satiriske drama skildrer deres handlinger og begynder i 1971, da Det Hvide Hus hyrer Hunt og Liddy, tidligere henholdsvis CIA og FBI, til at efterforske lækket af Pentagon Papers. Efter at have fejlet eftertrykkeligt, lander det usandsynlige par i komiteen til genvalg af præsidenten og planlægger adskillige hemmelige tiltag – herunder at aflytte den demokratiske nationale komités kontorer i Watergate-komplekset. White House Plumbers viser, at historien nogle gange er ”stranger than fiction” og kaster lys over de mindre kendte begivenheder, der førte til en af USA’s største politiske forbrydelser.