SkyShowtime melder at den nye svenske originalserie Veronika får premiere på tjenesten i marts. De første to afsnit bliver tilgængelige fra lanceringsdatoen, hvorefter der kommer to nye afsnit om ugen.
Originalserien ’Veronika’ er en psykologisk thriller, der også indeholder paranormale elementer. Serien var oprindelig en Viaplay serie, men er købt af SkyShowtime
Seriens hovedroller spilles af de nordiske superstjerner Alexandra Rapaport (Gåsmamman, Honour) som politibetjenten Veronika Gren og Tobias Santelmann (Exit, The Arctic Convoy) som hendes mand Thomas. Tobias spiller også hovedrollerne i SkyShowtimes eksklusive serier Beforeigners og Welcome to Utmark. I det stjernespækkede cast ses også Olle Sarri (Snabba Cash, Together 99) som Tommy, Isac Calmroth (Allt som blir kvar, Ondskan) som Alexander og Arvin Kananian (Hålla Samman, Triangle of Sadness) som Nassir. Sarah Rhodin (Mirakel), Wilma Lidén (Karusell) og Eddie Eriksson Dominguez (Diorama) ses også i serien.
I denne serie, der foregår i en lille by, kæmper politibetjenten Veronika Gren (Alexandra Rapaport), mor til to, med sit komplicerede familieliv og en hemmelig afhængighed af piller. Da der begynder at ske underlige ting, og en afdød dreng viser sig for hende, tror Veronika, at hun har mistet forstanden. Veronika bliver tvunget til modstræbende at indse, at drengen måske ikke er en illusion. Snart befinder Veronika sig i en mordefterforskning, der bevæger sig dybere, end nogen i byen bryder sig om at tro, da hun bliver bekendt med mordet på to teenagepiger. Hun må afdække sandheden og finde forbindelsen mellem forbrydelserne for at forhindre morderen i at slå til igen. Men er der nogen, der vil tro på hende?
Serien i 8 afsnit er skabt og scripted af Katja Juras og Anna Lindblom (Gåsmamman) og styret af den roste danske instruktør Jonas Alexander Arnby (War of the Worlds), modtager af tre nomineringer på Cannes Film Festival for When Animals Dream. Veronika er optaget on location i svenske Dannemora, Gimo og Österbybruk.
Veronika er produceret af Calle Jansson og Mathias Gruffman hos Bigster sammen med Alexandra Rapaport som executive producer.
Alexandra Rapaport siger: “Jeg glæder mig så utrolig meget til at dele og vise vores serie, Veronika, med SkyShowtimes publikum. Vi har arbejdet så hårdt for at få vores visioner til at gå i opfyldelse, og jeg er meget stolt af resultatet. Jeg tror, at kombinationen af mysterium, efterforskning af forbrydelser og psykologisk thriller med et strejf af noget, der måske eller måske ikke er overnaturligt, er unik, og jeg håber virkelig, at vores baby får et stort kram af seerne.”
Tobias Santelmann siger: “Det var en helt igennem glædelig oplevelse at optage Veronika sammen med de fremragende kolleger og holdet bag serien og skabe selve karakteren Thomas. Jeg glæder mig til, at SkyShowtimes publikum træder ind i den spændende og nogle gange skræmmende verden, vi har skabt – jeg tvivler ikke på, at serien vil holde dem på kanten af sæderne med tilbageholdte åndedrag!”
Kai Finke, Chief Content Officer hos SkyShowtime, siger: “Vi glæder os til at bringe vores næste svenske SkyShowtime-originalserie ud til publikum i hele Europa i marts måned. Med Alexandra Rapaport og Tobias Santelmann i hovedrollerne og et fremragende skaberteam bag serien tror vi, at seerne bliver indfanget af Veronikas skræmmende historie, når de træder ind i denne uundgåelige krimithrillers verden.”
Prøv SkyShowtime fra 49,- / måned