Streamingnyt

Vera – Sæson 13

Serie | Krimi


Krimiserien Vera har Brenda Blethyn i titelrollen og nu har skuespillerinden endnu en gang iført sig sin ikonske hat og står atter foran kameraerne. Optagelserne til den 13. sæson er nemlig i fuld gang. Det melder C More.

Den nye sæson byder også på et gensyn med skuespilleren og instruktøren David Leon som Joe Ashworth.

Brenda og David får i de tre nye episoder i spillefilmslængde selskab af Jon Morrison (Kenny), Riley Jones (Mark Edward), Sarah Kameela Impey (Dr. Paula Bennett) og Rhiannon Clemets som den nye og ambitiøse Steph Duncan, der kommer ind i Veras team.

I premiereafsnittet, der har episoden Fast Love, tilkaldes kriminalkommissær Vera Stanhope til en afsidesliggende landevej, hvor en ung mand findes død som følge af en kollision med en bil. Da Vera opdager, at ofret er en populær markedshandler, opsøger hun hans arbejdsplads for at finde ud af, hvem manden var.

Efterhånden som efterforskningen tager fart, finder Vera ud af, af manden var en meget kompleks karakter. Manden var både antagonistisk, arrogant og plejede at få sin vilje. Men kan det have været skyld i hans død? Oven i den meget komplekse sag, så overraskes Vera også af Joe Ashworths (David Leon) tilbagevenden til teamet og er ikke helt sikker på hans motiv.

Brenda Blethyn siger:

– At vende tilbage til Vera for 13. gang føles som at komme hjem igen. Den enorme støtte fra de lokale i Nordøst-England er i sandhed hjertevarmende og genforeningen med den talentfulde David Leon og det øvrige fantastiske team er en sand fryd. Sammen tager vi hul på et nyt kapitel med et fantastisk manuskript af den geniale Paul Matthew Thompson.

David Leon siger:

– Jeg er så glad for at vende tilbage til Vera. Det er fantastisk at være tilbage i Nordøst-England og blive genforenet med Brenda og holdet bag den nye sæson. Jeg ser frem til at udforske forholdet mellem Joe og Vera, når de blandt andet skal indhente den tid, de har været væk fra hinanden.

Eksekutiv producer Will Nicholson kommenterer:

– Ved at være fra Nordøst-England er det altid en glæde for mig at filme Vera her, og vi er meget taknemmelige for den hjertelige modtagelse og støtte fra Veras fans under produktionen. Det er utrolig spændende at starte den nye serie sammen med den uforlignelige Brenda Blethyn og resten af ​​vores talentfulde cast og så er vi glade for at kunne byde David Leon velkommen tilbage til serien.

Øvrige skuespillere der også medvirker i sæsonpremieren inkluderer Nimmy March (Agatha Raisin, Kriminalkommissær Barnaby), Amit Shah (Blindt spor, The Other One), Stephen Lord (Coronation Street, Safe House), Patrick McNamee (Our Girl, Inspector George Gently), Andrew Dunn (The Syndicate, Doctors), Bryan Dick (Ridley, The Split), Samantha Seager (Coronation Street, This is Vanity), Beruce Khan (War of the Worlds, The Capture) og debutanterne Travis Ross, Evie Hargreaves og Susan Jayne-Robinson.

Det første afsnit er skrevet af seriens faste forfatter Paul Matthew Thompson (Ridley, Shakespeare & Hathaway: Private Investigators) og instrueret af Claire Winyard (Our Girl, Jordemoderen).

De tre selvstændige krimier i den nye sæson henter inspiration fra de succesfulde romaner og karakterer skabt af den anerkendte krimiforfatter Ann Cleeves.

Hvor kan man se Vera – Sæson 13?

Du kan se Vera – Sæson 13 på

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: C More presse

Læs også

Back to top button