The Real Housewives of Dubai
Reality
På hayu kan du i juni stifte bekendtskab med en magtfuld gruppe af seks helt nye housewives i det nye show The Real Housewives of Dubai, der lander på Hayu torsdag den 2. juni.
I det nye show følger vi Nina Ali, Chanel Ayan, Caroline Brooks, Dr. Sara Al Madani, Lesa Milan og Caroline Stanbury, når de navigerer i deres eksklusive og glamourøse karriere og sociale liv i De Forenede Arabiske Emirater. Vi kigger med, når de ambitiøse kvinder deltager i alt fra sociale, luksuriøse events med udsøgte middage, der blandt andet inkluderer udsigt over dale med 1.000 kameler, til at de hoster årets mest overdådige bryllup i Dubai. Men dynamikken i gruppen af housewives er ikke altid en dans på roser, så det nye show kommer også til at byde på masser af kontroverser og drama i ægte The Real Housewives-stil.