Streamingnyt
Snabba cash: Sæson 2 | Officiel trailer | Netflix

Den 22. september får anden sæson af Snabba Cash premiere globalt på Netflix, og nu er traileren til den populære, svenske Netflix-serie landet.

SC 205 Unit 00705 Johan Bergmark

Et år er gået. Leya er en af de største stjerner på Sveriges startupscene. En børsnotering er lige om hjørnet, og Leya synes mere succesfuld end nogensinde – men hun plages af minderne om Salim.

Jamal (Ardalan Esmaili) er nyligt fraskilt og driftsleder på Leyas gamle folkeskole. Han kæmper for at give sine unge elever bedre muligheder, mens ledelsen foretrækker at skære yderligere i budgettet.

På gaden er klimaet mere brutalt end nogensinde. Ravy har ryggen mod muren – presset af både politiet, deres nye metoder og af sin nye konkurrent Zaki (Adam Kais). Markedet skriger på flere stoffer, kartellerne er klar til at levere, men banderne mangler unge dealere.

Mod sin vilje bliver Leya mindet om sin tidligere forbindelse til underverdenen, og endnu engang krydses hendes vej med Ravy, Nala og Osmans – alt sammen i den ubarmhjertige jagt på hurtige penge.

Udover velkendte skuespillere fra sæson 1 – Evin Ahmad, Dada Fungula Bozela, Ayaan Ahmed, Khalil Ghazal, Olle Sarri – byder sæson 2 på nye navne, herunder Ardalan Esmaili (Greyzone, Charmøren, Ser du månen Daniel, Sneengle, Black Crab) og Adam Kais (Bullets, Vi var barn då). 

Hvor kan man se Snabba Cash – Sæson 2?

Du kan se Snabba Cash – Sæson 2 på Netflix fra 22. september 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button