Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    lørdag 30. december
    TV 2 TV 2 Play
    De største øjeblikke' 2023
    30 dec 2023
    19:50
    Læs omtale

    Der en festlig aften i Operaen i vente, når værterne Cecilie Beck og Abdel Aziz Mahmoud i ‘De største øjeblikke’ ser tilbage på et begivenhedsrigt år præget af klimakrise, krige og stigende polarisering, men også med Tour de France og prins Christians 18-årsfødselsdag.

    Musikken leveres af blandt andre Ida Laurberg og Andreas Odbjerg, Pil, Benjamin Hav & Familien, Gobs og Hjalmer.

    TV 2 Play
    Anker TV 2 doku drama
    Seriepremiere
    30 dec 2023
    06:01

    Anker
    Serie Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    TV 2 er snart klar med deres nye dokudramaserie ‘Anker’. Serien bygger på de store hændelser i Anker Jørgensens liv og karriere. Den nye serie ’Anker’ har premiere på TV 2 Play lørdag 30. december og på TV 2 søndag 7. januar 2024

    Igennem tre afsnit fortæller dokudramaserien ‘Anker’ historien om socialdemokraten Anker Jørgensens liv og karriere i årene 1972 til 1979.

    Anker TV 2
    Peter (Magnus Juhl Andersen), Karla (Lisbet Dahl), Lars (Marius Damslev), Anker (Lars Ranthe), Ingrid (Maria Rich) og Kirsten (Nanna Koppel) i ‘Anker’.
    Foto: Henrik Petit/TV 2

    Anker Jørgensen spilles af Lars Ranthe, og over for ham ses Maria Rich som Ankers hustru, Ingrid. Lisbet Dahl spiller Ankers faster, Carla.

    Fra Christiansborg møder vi politikerne Erhard Jakobsen (Ole Lemmeke), Ritt Bjerregaard (Natalie Madueño), Per Hækkerup (Ole Boisen), Mogens Glistrup (Esben Dalgaard), Svend Auken (Magnus Haugaard), Jens Otto Krag (Frank Thiel), Henning Christophersen (Jesper Ole Feit Andersen) og Knud Heinesen (Carsten Svendsen). Jens Jørn Spottag spiller rollen som LO’s formand, Thomas Nielsen.

    ’Anker’ tager sit afsæt i 1972, da Anker Jørgensen – meget overraskende – bliver statsminister. Han har ikke selv søgt jobbet og kommer fra en baggrund som ufaglært arbejder. Serien følger hans liv igennem et hektisk årti, hvor han både mister magten og efterfølgende genvinder den adskillige gange, mens han samtidig går den svære balancegang mellem at gøre det rigtige for landet uden at få den magtfulde fagbevægelse på nakken.

    Det er en kold tid med oliekrise, krig i verden og nye politiske vinde, der blæser – som da Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet stormer ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973.

    Familien betyder alt
    Med Lars Ranthe i rollen som Anker Jørgensen kommer vi tæt på mennesket Anker, der igennem 1970’erne også oplever udfordringer på hjemmefronten. Familien betyder alt for ham, men hans nye magtfulde position udfordrer familiens bånd. Ankers hustru, Ingrid, der spilles af Maria Rich, er ikke glad for al den opmærksomhed, der følger med titlen som statsministerfrue. Sønnen Peter (Magnus Juhl Andersen) synes ikke, at Anker gør nok for arbejderne, og Kirsten (Nanna Koppel), Anker og Ingrids datter, udfordrer sin fars forestilling om kernefamilien og kvinderollen.

    ’Anker’ viser os magtens skjulte kroge og forhandlingernes hårde spil og leder os tæt på privatlivets følsomme sandheder. Det er historien om mennesket Anker, der trods heftige op- og nedture i den politiske rutsjebane – og livet generelt – endte som folkets statsminister.

    En sand historie
    Som dramadokumentar bygger ’Anker’ på virkelige begivenheder. Fortællingen om Anker Jørgensen foldes ud gennem en blanding af arkivklip og fiktion, hvor store danske skuespillere indtager rollerne som 1970’ernes mest indflydelsesrige politikere.

    En stor del af tv-serien udspiller sig på Christiansborg blandt magtfulde folk som Per Hækkerup (Ole Boisen), Ritt Bjerregaard (Natalie Madueño), Svend Auken (Magnus Haugaard), Erhard Jakobsen (Ole Lemmeke) og Mogens Glistrup (Esben Dalgaard) samt LO’s formand, Thomas Nielsen, der spilles af Jens Jørn Spottag.

    Dramadokumentaren på tre afsnit er produceret af Pipeline Production for TV 2 med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.

    Anker – de tre episoder

    Episode 1: Ufaglært statsminister
    Mod alle odds bliver Anker statsminister i 1972. Han har ikke selv søgt jobbet, er ufaglært arbejder og har aldrig været minister. Anker vil kæmpe for arbejderne og de svageste, men han lærer hurtigt, at politik ikke kun kan komme fra hjertet. Han kommer i modvind og står pludselig midt i en oliekrise og en stigende inflation. Den største modstand kommer dog fra egne politiske rækker, hvor Anker må indgå en pagt. Og i hjemmet i Sydhavnen er der også optakt til krise, da ikke alle er begejstrede for den nye opmærksomhed.

    Episode 2: Duellen om Danmark
    Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet er buldret ind i Folketinget efter det historiske jordskredsvalg, og Anker må for alvor trække i arbejdstøjet for at erobre vælgerne tilbage. Det er nu, Anker må spille det politiske spil og lægge sin ordentlighed og manglede erfaring til side, hvis han vil gøre sig håb om at bekæmpe populisten.

    Episode 3: Mod afgrunden
    I en kold tid med økonomisk krise er Anker tvunget til at gå i regering med rivalerne fra Venstre i et forsøg på at redde landets katastrofale økonomi. Han opfordrer samtidig til, at selv de lavestlønnede holder igen. Værre bliver det derfor, da medierne afslører, at hans undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, har haft et stort forbrug på Hotel Ritz i Paris under en konference. Anker kan ikke styre sin forargelse og reagerer impulsivt. Inden længe står han i et skæbnevalg mellem SV-regeringen og fagbevægelsen.

    DR TV
    I hjernen på stjernen DR TV
    30 dec 2023
    06:00
    Læs omtale

    I denne programrække vil psykologisk manipulator Jan Hellesøe og psykolog og vært Josefine Høgh portrættere fem kendte danskere for seeren. I disse fem programmer vil Høgh og Hellesøe give hovedpersonen stof til eftertanke gennem spektakulære iscenesættelser. De to værter prøver sammen at lægge et puslespil ud af gæstens relationer, minder, sorger, tanker og følelser – som forhåbentlig til sidst vil give den kendte gæst et nyt blik på dem selv – og på livet.

    Nordisk Film+
    Rejsen Til Saturn
    30 dec 2023
    00:10

    Rejsen Til Saturn
    Film Animation, Dansk
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Rejsen til Saturn er det første danske folkerumeventyr i verdenshistorien. En film om ære, respekt, kærlighed og integritet. En historie om at sætte livet på spil, for at forsvare de danske værdier: hjørnesofaen, kolonihaven og den kælderkolde pilsner.

    2008

    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    Bank of Dave Viaplay
    30 dec 2023
    00:00

    Bank of Dave
    Film Drama, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=nBXsRgy_EtM” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Bank of Dave” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Bygger på Dave Fishwicks sande oplevelser. ‘Bank of Dave’ er historien om en arbejderklassemand fra Burnley og selvgjort millionærs kamp for at etablere en sparekasse for lokalsamfundet.

    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    Don’t Breathe 2 Viaplay
    30 dec 2023
    00:00

    Don’t Breathe 2
    Film Action, Gyser [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=gRbG2tjHYCA” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Don’t Breathe 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    I denne spændende efterfølger møder vi igen Norman Nordstrom, hvis stille liv knuses, da en gruppe usømmelige kriminelle kidnapper den unge pige, han bor sammen med.

    fredag 29. december
    Prime Video
    LOL: Den Der Ler Sidst Prime Video
    Ugentlige afsnit
    29 dec 2023
    09:02

    LOL: Den der ler sidst
    Underholdning [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=J55B0mZAnAA” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til LOL: Den der ler sidst” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    LOL logo e1687768213465Prime Video er snart klar med det stjernespækkede line-up i debutsæsonen af programmet LOL:  Den der ler sidst. Underholdningsprogrammet vil være tilgængeligt på Prime Video i Danmark fra den 29. december 2023.

    Sofie Linde er vært og programmet, der er fordelt over seks afsnit. Afsnit 4 og 5 bliver tilgængelige 5. januar.

    I episode 4 og 5 kan seerne se frem til flere kendte karakterer, når Martin Brygmann bringer Todd frem, og Rasmus Botoft bliver til en velkendt hypnotisør, der forsikrer dig om, at “nu er du bange, men vi skal længere ind”. Deltagerne skærer ansigter for ikke at grine, men flere må give op. Mahamad Habane fortsætter med at falde, men lykkes det ham at få nogen til at grine?

    Nogle af Danmarks sjoveste stjerner skal forsøge at få hinanden til at grine uden selv at fortrække en mine. Indsatsen er høj, når de konkurrerer om en stor pengepræmie, der doneres til vinderens foretrukne velgørenhedsorganisation.

    De konkurrerende deltagere i første sæson er:

    • Rasmus Botoft
    • Nikolaj Stokholm
    • Sofie Jo Kaufmanas
    • Martin Brygmann
    • Tobias Dybvad
    • Eva Jin
    • Mahamad Habane
    • Natasha Brock
    • Jesper Ole Feit Andersen
    • Søs Egelind

    Programmet følger Prime Videos globale hitformat, og franchisen produceres i øjeblikket i over 20 lande, herunder Italien, Frankrig, Canada, Australien og Sydafrika.

    Netflix
    Papirhuset Berlin Netflix
    Seriepremiere
    29 dec 2023
    09:00

    Papirhuset Berlin
    Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=XD_MLvGrGCY” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Papirhuset Berlin” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Det spanske serie Papirhuset fik stor succes på Netflix og nu er der så en spinoff på vej. Papirhuset Berlin får premiere på Netflix 29. december og der er tale om en prequel serie der foregår før begivenhederne i den oprindelige Papirhuset.

    Tilbage i sin guldalder før begivenhederne i Papirhuset samles Berlin og en mesterlig bande i Paris for at planlægge et af hans mest ambitiøse røverier nogensinde, lyder det i beskrivelsen fra Netflix. Hvor andre ser risiko, ser han spænding og adrenalin.

    DR1 DR TV
    Bag enhver mand DRTV
    Seriepremiere
    29 dec 2023
    06:00

    Bag enhver mand
    Serie Dansk, Drama, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Bag enhver mand er titlen på en ny DR serie. Den ny serie ’Bag enhver mand’, der er skabt af det succesfulde makkerpar Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag, har nu fået premieredato. Serien er centreret om en restaurant og kredser om aktuelle emner som køn, magt og forandring.

    ’Bag enhver mand’ får premiere den 29. december på DRTV og herefter på DR1 den 1. januar klokken 21.00 – og herefter hver fredag klokken 21.25. Serien er på otte afsnit af 30 minutter.

    Bag enhver mand – det handler den om

    I ’Bag enhver mand’ må den erfarne og succesfulde køkkenchef Michael pludselig forsvare sin position, da den nye souschef Naja vil modernisere hans restaurant.

    Michael sidder ellers trygt på pinden som køkkenchef på den populære restaurant ‘Værk’ i København, som han kører ’som han altid har gjort’. Men Naja kommer med et helt andet syn på, hvad ledelse, ligestilling og god tone er i dag.Der opstår derfor med det samme konflikt mellem dem. Det viser sig dog, at der er en større trussel under opsejling, som vil gå ud over dem begge, hvis de ikke formår at samarbejde og stole på hinanden trods deres forskelligheder.

    Serien stiller således ultimativt spørgsmål om, hvad der sker, når vi forlader polerne i debatten og tvinges ind mod midten og bliver nødt til at lytte til og prøve at forstå hinanden?

    De medvirker i Bag enhver mand

    Bag enhver mand DR serie
    Foto: DR

    Udover Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag så finder vi på rollelisten desuden: Ann Eleonora Jørgensen, Lars Bom, Camilla Lau, Andreas Jebro, Kenneth M. Christensen, Ari Alexander, Sara Fanta Traore, Morten Brovn, Anders Brink Madsen, Eva Jin, Mathias Skov Rahbæk, Ditte Hansen, Frederik Cilius, Karoline Hamm, Bertram Bisgaard, Kasper Nielsen, Mathias Helt.

    DR TV
    Sagrada Família - Et vanvittigt byggeprojekt DR TV
    Læs omtale

    Spansk dokumentar fra 2023.

    I 1883 begyndte byggeriet af den berømte Sagrada Família i Barcelona. Den er designet af Antoni Gaudí og er den dag i dag ikke færdig. Arkitekturen er så original og fantasifuld, at den står på Unescos Verdensarvsliste. Brand og hærværk har hærget kirken og Gaudís originale tegninger og modeller er blevet ødelagt. Kan kirken blive færdig til Gaudís 100-års jubilæum i 2026? Og hvordan viderefører hans efterfølgere byggeriet trods udfordringerne?

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard