Premierekalender

Last Days of the Space Age, er titlen på en australsk originalserie der kommer på Disney+. Serien havde premiere i oktober på tjenesten i nogle lande, men vi har nu set den er tilgængelig på Disney+ her i Danmark også her 13. november så vi har sat den dato på serien.

Komedie drama serien er på 8 episoder som alle er ude nu.

Last Days of the Space Age – det handler den om

Serien fokuserer på tre familier i Perth, Western Australia, i 1979. Dette sker samtidig med, at den amerikanske rumstation Skylab styrter ned på Jorden lige uden for byen, mens byen forbereder sig på at være vært for Miss Universe-konkurrencen.

På rollelisten finder vi: Radha Mitchell, Jesse Spencer, Deborah Mailman og Iain Glen

Har du ventet med længsel på at Deadpool & Wolverine skulle dukke op hos Disney+, så er det nu den kan ses. Marvel Studios filmen kommer på tjenesten her fra 12. november.

I Marvel Studios’ “Deadpool & Wolverine” har Wade Wilson lagt den moralsk fleksible Deadpool bag sig, indtil han pludselig må trække i dragten og bede en modvillig Wolverine om hjælp til at beskytte sin hjemverden.

“Koldkrigens spioner” er en tysk dokumentarserie fra 2023, der dykker ned i de komplekse og hemmelige operationer under den kolde krig. Serien undersøger, hvordan spionage og politisk intriger påvirkede verdenshistorien, og hvordan den intense rivalisering mellem supermagterne skabte et miljø præget af mistillid, frygt og teknologisk innovation. Gennem interviews, arkivoptagelser og dramatisk rekonstruktion bringer serien seerne ind i en verden, hvor hemmeligheder kunne være spørgsmål om liv og død.

Usynlig fjende (1:4):

Under 2. Verdenskrig cirkulerer et rygte blandt de allierede. Tyskerne er i gang med at udvikle et supervåben, der kan ændre krigens udfald. Afsløringen truer de allierede, og kaster dem ud i et atomkapløb. Den kolde krig er begyndt. Og en ny generation af spioner, som er farligere og bedre udrustet, ser dagens lys. Hvor længe kan de allierede beskytte deres hemmeligste projekt? Hvordan opsporer de spionerne? Og hvem vinder kapløbet om at bryde atomkoderne?

Øjne i himlen (2:4):

Under den kolde krig tager paranoiaen til. I en verden med dobbeltagenter og spionnetværk kan man ikke stole på nogen, og der er trusler overalt. De involverede lande bliver bevidste om behovet for et vågent øje i det høje. Spionflyvninger over fjendens luftrum er vigtige, men også farlige. Det fører til udviklingen af nye teknologier, som løfter ingeniørkunsten, fysikvidenskaben og rumforskningen til nye højder. Men hvad er prisen?

Dobbeltagenter (3:4):

I oktober 1960 holder verden vejret i 13 nervepirrende dage. USA finder ud af, at Sovjetunionen har placeret missiler på Cuba, der kan ramme ethvert sted mellem Dallas og Washington. Amerikanerne indfører en blokade mod Cuba, der skal afværge krig – og kræver at Sovjet fjerner missilerne. Men Khrusjtov hævder de kun er til forsvarsmæssige formål. Spændingerne er på deres højeste, og verden har aldrig været tættere på en atomkrig mellem de to supermagter.

Ordets magt (4:4):

Våbenkapløbet, rumkapløbet og Cubakrisen har skabt frygt, og ét spørgsmål ligger alle på sinde: Vil demokrati eller kommunisme sejre? Regeringer vil gå langt for at lukke munden på fjenden – og propaganda og medier bliver de foretrukne våben. CIA finansierer to friheds-radiostationer for at nå lytterne bag Jerntæppet, og kommunistsympatisører får fængselsdomme. Mens russerne forsøger at undergrave stationerne indefra, udføre attentater og bombe infrastruktur.

“Selv de bedste planer” er en fransk dokumentarserie fra 2023, der udforsker de afgørende faktorer bag Aksemagternes nederlag i 2. verdenskrig. Gennem en kombination af historiske analyser og indsigt i strategiske beslutninger kaster serien lys over, hvordan de tilsyneladende stærke og magtfulde nationer, Tyskland, Japan og Italien, formåede at miste det, de engang anså for en sikker sejr. Serien stiller spørgsmål ved lederskab, alliancer, og hvordan interne og eksterne faktorer bidrog til deres fald.

Selv de bedste planer (1:5):

Hvordan taber man en verdenskrig? Især når den forekommer umulig at tabe. I 1942 så det ud, som om Aksemagterne – Tyskland, Japan og Italien – var tæt på verdensherredømmet. De vandt sejr efter sejr, men få år senere lå deres planer i ruiner. Hvorfor gik det så galt? Var det grundet manglende fælles strategiske mål, dårlig planlægning, lederne eller de vaklende alliancer, der tilsammen forvandlede en tilsyneladende sikker sejr til et knusende nederlag?

De mænd, der gav ordrene (2:5):

Under 2. verdenskrig havde hver af Aksemagterne en individuel styrke, som de tilsammen kunne have vundet krigen med. Men stærk udrustning og selvtillid er ingen garanti for succes. Hitler, Göring, Mussolini og Yamamoto, der gav ordrerne, var kun mennesker. Deres beslutninger var styret af fordomme, magtspil og deres store egoer. De begik kolossale, strategiske fejl, der ødelagde boliger, byer og territorier – og kostede millioner af soldater og civile livet.

Krigens redskaber (3:5):

At vinde en verdenskrig kræver ikke kun lederskab og militærstrategi, men i lige så høj grad materiel, penge og mandskab. For uden våben, udrustning og fungerende forsyningslinjer er en genial plan bare et stykke papir. Aksemagterne havde ikke forberedt sig tilstrækkeligt, før de startede krigen. Italien var underindustrialiseret. Japan kunne ikke levere forsyninger til frontlinjerne i Stillehavet, og Tyskland var ikke klar til at indføre krigsøkonomi.

Sejrens helte (4:5):

Aksemagternes ledere havde ventet, at det ville være nemt og fredeligt at besætte nye territorier. Men selvom de nogle steder blev set som befriere og helte, vendte accepten hurtigt. For Aksemagterne var skånselsløse. De forfulgte etniske grupper, brød løfter om selvstændighed og plyndrede råstoffer samt nedslagtede civile. Deres adfærd førte til lokal modstand og afledte opmærksomheden fra vigtige militæroperationer. Ikke en strategi, man vinder en krig med.

Hjemmefronten (5:5):

For Aksemagterne – Italien, Tyskland og Japan – begyndte krigslykken at vende i 1943. Da kampene nåede deres egne territorier, svandt støtten til lederne. Der var enorme tab på slagmarkerne og voksende civile tab, så lederne prøvede desperat at begrænse skaderne. Da det skete, var Hitlers, Mussolinis og Hirohitos dage talte. Hvis man mister folkets tillid og lukker øjnene for deres behov, er det endnu en måde at tabe en krig på.

TV 2 dokumentaren Tro, håb og voldtægt var oprindelig programsat i september, men der blev forsøgt nedlagt fogedforbud mod at den blev vist, oplyser manden bag dokumentaren Michael Teschl i et opslag på Facebook.

Nu skulle det være sikkert at dokumentaren vises på TV 2 kl. 20:40 og TV 2 Play 11. november.

Tro, håb og voldtægt – TV 2 dokumentar

Det er graverjournalist Michael Teschl, der i samarbejde med Kompagniet har lavet dokumentaren.

Her hvad TV 2 oplyser om dokumentaren.

Kiran er gentagne gange blevet voldtaget af sin mand, som bedøver hende med sovemedicin. Ledelsen i Mormonkirken, som de begge er medlemmer af, behandler sagen internt og går ikke til politiet. Tillader vi religiøse domstole i Danmark?

I ‘Kunst til tiden’ bliver 10 af Danmarks mest markante kunstnere sat sammen to og to. I fællesskab skal to vidt forskellige kunstnere på 24 timer eksperimentere sig frem til et fælles kunstværk. Men ikke nok med det: Samtidig skal det også tage udgangspunkt i en bestemt periode fra kunsthistorien.

Ane Cortzen er vært, og hun hjælper kunstnerne med den store opgave, de har foran sig. Samtidig tager hun seerne med på en spændende rejse, hvor man undervejs bliver klogere på en række af kunsthistoriens mest skelsættende perioder.

Sammen skal de skabe et værk, der både benytter den givne periodes greb og samtidig har en stærk relevans for den tid, vi lever i netop nu.

Oplev kunstnere samarbejde på tværs af kunstarter

Som seer kan man glæde sig til at opleve, hvordan kunstnerne inspireres af de forskellige perioder og gør sig spændende overvejelser om, hvad det er, der gør tidligere tiders kunstgreb relevante for os i dag.

Der bliver også rig mulighed for at blive klogere på, hvordan kunstnere inden for vidt forskellige kunstarter tænker og arbejder. Det tydeliggøres, når eksempelvis en forfatter og en billedkunstner eller en performancekunstner og komponist skal samarbejde om et fælles værk.

Når det endelige værk er blevet afsløret for seerne, får Ane Cortzen og de to kunstnere besøg af Rhea Dall, som er leder og chefkurator hos O–Overgaden, og hun akkompagneres løbende af forskellige andre kunsteksperter.

Eksperterne betragter, analyserer og vurderer hvert værk – i kontekst af den pågældende periode, men også på værkets egne præmisser som samtidskunst.

Fem perioder, 10 kunstnere

De fem perioder og de 10 kunstnere er som følger:

Romantikken: Korværk, kærestesorg og den storslåede natur. Tre elementer som performancekunstner Filip Vest og komponist Louise Alenius kaster på bordet i deres søgen efter romantikkens væsen og hvilke spørgsmål fra dengang, der igen i dag er relevante. Minimalismen: Ord, stof og lys, der bevæger sig. Minimalismen bor praktisk taget inde i forfatter Naja Marie Aidt og billedkunstner Gudrun Hasle, men undervejs taber Gudrun bogstaverne, mens Naja forsøger at ramme den helt rigtige lyd.

Renæssancen: Øjne på stilke, mad og magt. Forfatter og skuespiller Rosalinde Mynster og kunstmaler Jesper Christiansen har aldrig mødt hinanden før, men de opdager hurtigt, at de deler en fascination for renæssancens mesterværker og ideer.

Surrealismen: Tekstiler, symaskiner og Freuds psykoanalyse. Fotokunstner Trine Søndergaard og billedkunstner Asger Dybvad Larsen vil integrere deres forskellige praksisser og samtidig spejle surrealismen ind i deres fælles værk.

Rokoko: Porcelæn, citroner og pyntesyge. Designer Henrik Vibskov og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen føler begge rokokoen indeni og elsker at skabe illusioner og arbejde med dekadencen som form.

Stor kunst er både tidløs og bundet til sin tid

DR-redaktør Jytte Bergmann Moll glæder sig til at præsentere seerne for et helt nyt programformat:

– Kunst er både tidløs og bundet til den tid, den er skabt i. Jeg håber, at seerne vil tage godt imod ‘Kunst til tiden’, der er et ambitiøst forsøg på at trække kunsthistorien op til nutiden. Samtidig giver 10 vanvittigt dygtige kunstnere os indblik i deres arbejdsproces og i hvilke temaer, der stadig er relevante for os i dag.

Alle fem afsnit kan ses fra søndag den 10. november på DR TV, og samme dag kan den første udsendelse ses på DR 2 klokken 21.45. De øvrige programmer fire sendes de følgende søndage klokken 22.00.

Det har aldrig ligget fjernt fra Erik Clausen at tage bladet fra munden og sige sin mening. Hvad enten det har været i film, tv-optrædener, gøgl eller gadeteater, har multikunstneren altid talt lige ud af posen.

Nu får han mulighed for at gøre det igen en sidste gang. Erik Clausen valgte nemlig inden sin død at give et interview til Mikael Bertelsen til programserien ‘Det sidste ord’.

– Da jeg spurgte Erik Clausen, om han ville medvirke i ‘Det sidste ord’, svarede han: “Ja! Hellere ægte storhedsvanvid end falsk beskedenhed”, siger Mikael Bertelsen.

– Jeg er glad for, at vi optog samtalen i så god tid, at han stadig var skarp i replikken og kunne reflektere over et helt utroligt liv. Vi havde en sjov og rørende dag, og da vi sagde farvel, sagde han til mig: “I dag mødte du også den Erik, der har været god til at være Clausen”, fortæller Mikael Bertelsen.

Interessant i et historisk perspektiv

Præmissen for programserien ‘Det sidste ord’ er, at optagelserne med de kulturhistoriske hovedpersoner først må findes frem, redigeres og sendes efter hovedpersonens død.

– I Erik Clausen har vi at gøre med en særlig stærk stemme, der som få kunne indkapsle nogle af arbejderklassens tanker om tilværelsen. Han holdt af at spidde eliten og parnasset i sin kunst og i sine optrædener i offentligheden, og vi er glade for, at han ville dele sine sidste kommentarer med os i ‘Det sidste ord’, siger TV 2-redaktør Thomas Breinholt.

Den fulde optagelse af interviewet gemmes for eftertiden i arkiverne på Det Kgl. Bibliotek, som er partner i projektet omkring ‘Det sidste ord’. Her vil kun ganske få ansatte have adgang til optagelserne, og først 20 år efter hovedpersonens død kan interviewene tilgås af andre og udgøre et interessant kildemateriale for forskere i fremtiden.

– I et historisk perspektiv er det særligt interessant for os at lægge arkiv til en så fremtrædende, samfundsrevsende stemme som Erik Clausens. Hele interviewet, som er noget længere end det, der vises på tv, kan i fremtiden give et helt særligt indblik i den tid, som Erik Clausen bevægede sig i. Erik Clausen var ikke bange for noget eller nogen og heller ikke for at overlade sin historie uredigeret til eftertiden, siger Søren Bitsch Christensen, vicedirektør og chef for kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.

‘Det sidste ord’ med Erik Clausen kan ses 10. november klokken 21.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Live from the brand new Co-op Live arena in Manchester, the MTV EMAs return on Sunday, November 10th for a night of awards and incredible performances, from some of the biggest global music stars hosted by Rita Ora! And amazing performances by Benson Boone, RAYE, Shawn Mendes, Teddy Swims, The Warning, and many more!

Britisk madserie fra 2021
Alle seks afsnit kan ses den 10. november klokken 06:00 på DRTV.

Apulien (1:6):

Apulien. Italiens berømte støvleformede region er ved at blive en af Europas mest omtalte maddestinationer. Tv- og radiovært Dermot O’Leary tager Fred Sirieix med til tre af sine favoritrestauranter. De smager sig igennem områdets berømte cusina povera ‘det fattige køkken’. Simple, grønne egnsretter, udsøgt fisk og skaldyr – og ikke mindst delikate søpindsvin.

Mallorca (2:6):

Mallorca. En kulinarisk destination, hvis gastronomi er en af de mest varierede i verden. Konditor Ravneet Gill tager Fred med rundt på den smukke spanske ø for at opleve nogle af de mest fantastiske spisesteder. Et sandt overflødighedshorn af rustikke, stilfulde retter og desserter som intet andet, han har oplevet før.

Rom (3:6):

Rom. Den verdensberømte italienske hovedstad har flere skjulte gastronomiske perler. Kokken Giorgio Locatelli tager Fred med på jagt efter byens mest spændende madoplevelser. De mæsker sig gennem sublim pasta, luftige gnocchi og verdens bedste pizza – alt sammen ægte romersk mad, der endda kan være bedre end det franske køkken.

Devon (4:6):

Devon. I det sydvestlige Storbritannien findes et væld af lækre, men uformelle madoplevelser. Michelin-kokken Angela Hartnett tager Fred med til nogle af sine yndlingsrestauranter. De spiser sig mætte i landets bedste fisk og skaldyr, fantasifulde retter med vilde ingredienser og går ombord på en flydende restaurant midt i floden Exe.

Bourgogne (5:6):

Bourgogne. Den franske region er kendt for sine fremragende vine og for at have det fineste køkken i hele i landet. Den anerkendte kok Michael Caines tager Fred med til tre af områdets mest fantastiske spisesteder, der serverer det bedste franske landkøkken og udsøgt konditori, der får tænderne til at løbe i vand.

Sydwales (6:6):

Sydwales. Forrevne kyster, grønne dale og en af de mest levende madscener i Storbritannien. Restauratør Thomasina Miers tager Fred med til det sydlige Wales. Her udforsker de nogle af de vildeste spisesteder, der byder på lokale produkter i høj kvalitet, walisisk stolthed og varm gæstfrihed ad libitum.

Den arbejdsløse borebisse Bill Baker rejser fra Oklahoma til Marseille for at besøge sin datter Allison, som han ellers ikke har kontakt til. Allison er blevet fængslet for et mord, hun nægter at have begået. Hun sætter al sin lid til et nyt tip, der måske kan få hende frikendt og presser Bill til at få hendes advokater til at fremføre de nye beviser. Men Bill vil gerne bevise sit værd over for sin datter og genvinde hendes tillid, så han tager sagen i egen hånd. Han møder mange benspænd i form af sprogbarriere, kulturforskelle og et indviklet retssystem, indtil han møder den franske skuespiller Virginie, som er mor til otte-årige Maya. Sammen drager dette umage hold ud på en rejse fuld af sandhed, kærlighed og frigørelse.

2021