Premierekalender

et tidligere synske medium Patrick Jane er en uafhængig konsulent hos California Bureau of Investigation (CBI), og opklarer alvorlige forbrydelser ved hjælp af sine knivskarpe observationsevner.

Brødrene Pedro og Jimi opdager en dæmonbesat mand i deres lille landsby. Mod bedre vidende bestemmer de sig for at skille sig af med kroppen, men da dæmonen stadig er i kroppen, spredes forbandelsen til hele landsbyen.

Fem rekrutter forlader sine gamle liv for at blive uddannet på den hemmelige Camp X og sendes ud i en krig uden regler. Følg kampen mod terror og de små, men vigtige helte, der banede vejen for forandring

Den nye tv-serie ’Hvad fejler Fuhlendorff?’ består af tre afsnit og går forrest i temaet om voksne med ADHD. I serien, der har premiere på DR1 onsdag den 4. december klokken 21.25, følger vi komiker Christian Fuhlendorff, som lader sig udrede af en psykiater. Han dykker samtidig ned i samfundsdiskussionen om, hvorvidt diagnoserne fylder for meget eller for lidt. Undervejs møder han både eksperter og cases, der kan gøre ham klogere på, hvordan diagnoser påvirker mennesker og vores samfund.

I de tre afsnit kommer Christian Fuhlendorff ind på normalitetsbegreber, selvmedicinering, mentale superkræfter og udfordringer i hverdagen og på arbejdsmarkedet med ADHD.

Hvad fejler Fuhlendorff? programmet er en del af nyt Et Samfund på Spektret tema på DR

Danskerne vil på tværs af DR’s platforme møde temaet ‘Et Samfund på Spektret’, hvor DR1-programmet ‘Hvad fejler Fuhlendorff?’ samt flere lyd- og tv-programmer vil belyse AD(H)D, autisme og neurodivergens hos voksne.

DR tager diagnoserne og skepsissen alvorligt og spørger, om vi diagnosticerer for meget eller for lidt? For sent eller for tidligt? Hvad kan man bruge en diagnose til? Er vi alle på spektret? Hvem har glæde af medicin? Kan man blive mere syg af at få en diagnose konstateret? Eller er det en hjælp? Hvorfor føler så mange, at de står på kanten af normalitetsbegrebet? Er det sværere at være kvinde med AD(H)D end at være mand, der stereotypt og historisk har haft nemmere ved at være ukoncentreret og udadreagerende? Hvordan indretter man arbejdsmarkedet, så der er plads til alle?

Man vil møde temaet om ‘Et samfund på spektret’ på tværs af en lang række af DR’s platforme. Både i podcasts, radio- og tv-programmer – og med sin egen temaside på dr.dk, hvor nyhedsartikler, interviews og personlige fortællinger vil blive samlet.

– Med de forskellige programmerne vil vi gerne både give personlige beretninger om liv et med ADHD i Danmark i dag og bidrage med faglige viden og samfundsperspektiv på emnet. Fælles for indholdet er ønsket om at give danskerne nye perspektiver og tale sammen om, hvordan der er plads til forskellighed, siger Nikolaj Vitting Hermann, der er chef for indhold og samarbejder i DR.

Programmer om stigmatisering, relationer og behandling

I P3’s dækning vil P3-værterne Mathilde Muus og Jo Brunak gå forrest og fortælle om deres udredning og liv med diagnosen ADHD som unge voksne. De vil blandt andet optræde i flere SoMe-videoer, og radioprogrammet ‘Balalajka’ vil gå ind i emnet hele uge 49.

I en ny sæson af ‘Lægens Bord’. Her dykker Peter Qvortrup Geisling også ned i diagnosen sammen med cases og eksperter og giver os fra A-Z på AD(H)D hos voksne.

De fire afsnit kommer til at omhandle: 1) Har jeg ADHD? 2) Hvorfor bliver så mange diagnosticeret netop i disse år? 3) Hvad gælder særligt for voksne kvinder? 4) Og hvordan behandler man, hvis overhovedet?.

Videre vil man møde temaet i Aftenshowet, i podcasten 10-20-30, Ultra Nyt, i explainers på Youtube fra DR Nyheder og P3 Essensen.

Løbende vil alle artikler om AD(H)D og neurodivergens samles her på dr.dk.

Fælles samtaler med hinanden
Ved at sætte spot på store, brede dagsordner som børn og skærm med ‘Alene hjemme på nettet’, vores fælles historie med ‘Grundtvig’ og ‘I krig for Danmark’ og et liv med demens med ‘Demenskoret’ og nu med ‘Et samfund på Spektret’, har DR året igennem samlet danskerne om samfundsaktuelle emner, som har betydning for os alle.

– I et moderne samfund, hvor vi har færre fælles referencerammer, og hvor medieforbruget er stadig mere fragmenteret, har DR faciliteret fælles samtaler i Danmark om emner, vi alle kan nikke genkendende til. Vi kan blandt andet se, at 53 procent af de danskere, der er stødt på temaet om Grundtvig har tilegnet sig ny viden om emnet, mens mange demenskor er spiret rundt i hele landet. Det er en kerneopgave for DR at samle danskerne om dagsordner, der betyder noget for os som samfund, og det er disse temaer et eksempel på, siger Nikolaj Vitting Hermann.

‘Operation X’ ser 4. december på, om Danmark egentlig er et grønt foregangsland – eller om vi bedrager os selv?

Klimaloven fastslår, at Danmark skal være et foregangsland i klimaindsatsen for at inspirere og påvirke resten af verden. Men kan vi være et foregangsland, når vi hvert år importerer og brænder millioner tons træ, eller bedrager vi os selv? For selvom de fleste tænker på vindmøller og solceller, så består to tredjedel af den vedvarende energi af såkaldt biomasse. Hovedparten af dette er træ. Spørgsmålet er, om de træer, vi importerer i form af træpiller og flis, kan bruges til bedre formål end brændsel? Og hvorfor støtter Danmark afbrænding af træ til energi, når førende eksperter anbefaler at fjerne støtten og i stedet lægge en afgift på afbrænding af biomasse for at begrænse brugen af det?

Hver aften lyser lampebutikken op i den mørke gyde og byder kunderne velkommen. Selv om det kun er for én kunde, holder den ihærdige ejer butikken åben. Det er dog ikke så let at drive butikken om natten, da han får besøg af alle mulige slags kunder.

Denne fængslende dokumentarserie undersøger Winston Churchills centrale rolle i 2. verdenskrig og de formative begivenheder, der gjorde ham til en ideel leder.

Det bliver en uforglemmelig jul for indbyggerne i kystbyen Wellington, da den værste snestorm i mands minde ændrer alles planer – også julemandens.

Polsk dokumentar fra 2024.

Er Rusland involveret i hybrid krigsførelse? Siden afslutningen på 2. verdenskrig har Rusland været herre over Central- og Østeuropa. Men efter Sovjetunionens fald er landene i regionen blevet selvstændige. Med Putin ved magten er Moskva vendt tilbage til en aggressiv politik for at få kontrol over regionen oftest med brug af desinformation og mediehistorier, der fordrejer virkeligheden og er belejlige for Putin og for at genvinde den tidligere indflydelsessfære i Europa.

Johnny kommer ud af skolen og lærer det barske liv på en arbejdsplads at kende. Samtidig møder man hans familie til hverdag, og når de holder fest. Det er også i den kolde krigs dage, og Johnny kommer ind som soldat, men har svært ved at affinde sig med disciplinen. Endelig er der naturligvis pigerne.

1979