Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    søndag 16. marts
    TV 2 TV 2 Play
    Verden i Opbrud TV 2
    16 mar 2025
    20:00
    Læs omtale

    Natasja Crone og Jesper Steinmetz er værter på det direkte tv-program ‘Verden i opbrud – Danmark samles’, der bliver transmitteret fra Gefion Gymnasium i København søndag 16. marts klokken 20.00 på TV 2, TV 2 News og TV 2 Play.

    USA har sat våbenstøtten på pause til Ukraine, som nu på fjerde år forsvarer sig i krigen mod Rusland. Trump og Zelenskyj skændes for åben skærm, og en 80 år gammel verdensorden med Europa og USA som tætte allierede er truet. Dagligt kommer der nye meldinger fra den anden side af Atlanten, og den nye virkelighed giver bekymringer og rejser store spørgsmål i Danmark og Europa.

    Derfor samler TV 2 danskerne til en aften i fællesskab med politikere, eksperter og korrespondenter som Ulla Terkelsen og Ramus Tantholdt for at give svar på de mange bekymringer, som optager os.

    – Der er et væld af spørgsmål at tage hul på. Kan vi ikke længere regne med USA? Bliver der krig i Danmark? Og hvad venter der i fremtiden, og hvad bør vi gøre nu? Det er blot nogle af de spørgsmål, som, vi ved, optager og bekymrer danskerne, siger TV 2s nyhedsdirektør Ulla Pors og fortsætter:

    – Vi er mange, som går med de samme tanker og bekymringer lige nu. Det tager vi alvorligt og vil i fællesskab søge svar sammen med politikere og eksperter på det, som optager os alle sammen.

    Debat, livechat, afstemninger og spørgsmål fra danskerne

    ‘Verden i opbrud – Danmark samles’ sætter den øjeblikkelige situation ind i en historisk sammenhæng, inden danske toppolitikere og eksperter diskuterer, om Danmark og Europa kan klare sig uden USA, risikoen for krig i Danmark – og hvad det kommer til at betyde for vores hverdag, at vi fremover opruster militært?

    Seerne og det medvirkende publikum bliver aktivt inddraget i debatten via live-afstemninger, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer på TV2.dk og direkte i studiet. De medvirkende eksperter vil sammen med TV 2s korrespondenter desuden livechatte på TV2.dk undervejs i programmet.

    I ‘Verden i opbrud – Danmark samles’ bliver der også plads til at tale om de helt nære ting, som hvad de hastige ændringer på verdensplan får for danskernes hverdag? Både i forhold til økonomi og arbejdsmarked og hvordan vi bedst håndterer frygt og tankemylder om fremtiden.

    Hele den nationale samtale varer halvanden time, hvor der undervejs vil være optræden af musikeren URO og korsang leveret af 130 elever fra Klejstrup Musikefterskole i Hobro.
    Deltag i samtalen

    Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på fra enten politikere eller eksperter, kan du stille det allerede nu.

    Optag dit spørgsmål i en video på maksimalt 30 sekunder og send den til [email protected]. Skriv dit fulde navn og telefonnummer i mailen, så kan redaktionen kontakte dig, hvis videoen bliver vist.

    DR TV
    Døden i det mørke vand DR TV
    16 mar 2025
    06:00
    Læs omtale

    “Døden i det mørke vand” er en britisk dokumentarserie fra 2024, der dykker ned i en chokerende kriminalsag, som forblev uopklaret i næsten 40 år. Serien følger den tragiske historie om de britiske kærester Chris Farmer og Peta Frampton, der i 1978 rejste gennem Mellemamerika, men aldrig vendte hjem. Deres rejse tager en skæbnesvanger drejning, da de møder en amerikansk mand og hans sønner – et møde, der fører til et grufuldt mareridt.

    Da parrets lig bliver fundet ud for Guatemalas kyst, står myndighederne uden spor, og den mistænkte går fri i årtier. Men Chris’ søster Penny nægter at give op og begynder sin egen efterforskning. Hendes ihærdige arbejde afslører uhyggelige sandheder og bringer sagen tilbage i offentlighedens lys.

    I 2016 bliver den formodede gerningsmand endelig stillet for retten, men retfærdigheden hænger i en tynd tråd. Et afgørende vidnes troværdighed testes, og en uventet drejning kaster ofrenes familier ud i en ny bølge af smerte.

    Alle tre afsnit kan ses den 16. marts kl. 06:00 på DRTV.

    Nordisk Film+
    Ørnens Øje
    16 mar 2025
    00:10

    Ørnens Øje
    Film Adventure, Dansk
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Kongesønnen Valdemar og køkkendrengen Aske bliver venner, og kastes ud i en ulige kamp mod en frygtindgydende enøjet ridder. Den enøjede ridder planlægger sammen med en flok stormænd at myrde Kongen af Danmark – Valdemars far. Sammen med køkkenpigen Signe mårengene gribe ind. Men den enøjede ridder er en farlig fjende. Han har en ørn, og når ørnen svæver over jorden, kan han se alt, hvad dén ser…

    1997

    SkyShowtime
    Boyzone: Life, Death & Boybands SkyShowtime
    16 mar 2025
    00:05
    Læs omtale

    For første gang i 30 år åbner Boyzone op om deres karriere, succes, konflikter og tragedier i den nye dokumentarserie Boyzone: Life, Death & Boybands, som har eksklusiv premiere på SkyShowtime den 16. marts.

    I den dybt personlige serie deler Ronan Keating, Keith Duffy, Shane Lynch og Michael Graham sjældne og ærlige interviews om livet i et af verdens største boybands, der solgte over 25 millioner albums. Serien giver et unikt indblik i berømmelsens pris, de interne stridigheder og den hjerteskærende tragedie, der stadig præger bandet i dag.

    Med hidtil uset arkivmateriale og medvirken fra blandt andre Stephen Gatelys søster, Michelle, samt hans tidligere partner, Eloy De Jong, belyser dokumentaren Boyzones vej til berømmelse, tabloidpressens indflydelse og den ubærlige sorg over at miste en bandkollega.

    lørdag 15. marts
    TV 2 Charlie TV 2 Play
    Feltet - Danmarks største quizkamp lise rønne tv 2 charlie
    15 mar 2025
    20:45
    Læs omtale

    Er du til quiz, taktik og hurtigt spil? Så kan det være at du skal se med i marts, når TV 2 Charlie lancerer et nyt, kæmpe quizprogram.

    Feltet – Danmarks største quizkamp vil samle hele familien til en underholdende quiz, hvor alle kan være med, når der duelleres i alt fra popkultur og fodbold til Harry Potter, is og kæledyr.

    64 skarpe spillere står klar til at indtage hvert deres felt, når Lise Rønne åbner op for konkurrencen og Danmarks største quizgulv. Nu skal spillerne igennem nervepirrende dueller, hvor deres mod, viden og taktiske intuition bliver sat på prøve. Deltagerne kæmper om at erobre flest mulige felter på gulvet og vinde den store pengepræmie på 250.000 kroner.

    – ‘Feltet’ er en supergod quiz, fordi de dygtige deltagere både har en dyb indsigt i ét emne, samtidig med at de ved noget om næsten alle andre emner. Det betyder, at man som seer både kan gætte med og samtidig virkelig tabe kæben, siger Lise Rønne og fortsætter:

    – Og så gælder det om at forstå, hvordan man spiller modigt og strategisk klogt. ‘Feltet’ er en dyst med store armbevægelser og en høj energi, og så siger jeg det bare: Vi har Danmarks største og flotteste gulv.

    Spillets regler

    Hver duel er et race mod tiden. Man skal være hurtig og præcis, for hver deltager har kun 45 sekunder til at svare rigtigt på spørgsmål om et specifikt emne. Det kan handle om alt fra 80’ernes hits til krydsord og kæledyr – og kender spilleren ikke svaret, mister han eller hun tid – og det kan koste dyrt.

    Hver vinder overtager taberens felt og i slutningen af hvert program, står de to spillere med flest felter ansigt til ansigt i en præmieduel om 20.000 kroner.

    Der er i alt syv programmer, og i finaleprogrammet står kun de ti bedste spillere tilbage, og så går jagten ind på den store pengepræmie på 250.000 kroner.

    International succes

    Showet har allerede gået sin sejrsgang i store dele af verden og sendes i dag i mere end 15 lande. ‘The Floor’, som formatet også hedder, sendes blandt andet i USA, Australien, Tyrkiet, Tyskland og Storbritannien med populære værter som den amerikanske skuespiller Rob Lowe og den britiske tv-vært Graham Norton.

    Den danske vært, Lise Rønne, er da også mere end klar til at følge i de internationale fodspor:

    – Skal jeg være helt ærlig, så sagde jeg i første omgang ja til at være vært, fordi Rob Lowe er vært på den amerikanske udgave af quizzen. Og ville jeg gerne være den danske pendant til Rob Lowe? Det tror jeg nok, jeg ville. Jeg satte mig og så en sæson sammen med mine to børn, og vi var alle fanget og ville se mere. Jeg var faktisk slet ikke i tvivl om, at jeg ville have det sjovt med at lave ‘Feltet’.

    Når ‘Feltet – Danmarks største quizkamp’ får premiere til marts, bliver programmet en del af en hurtigt voksende, international trend indenfor tv-formater med mange deltagere. Det betyder også, at det nye quizshow, med sine 64 deltagere, er bredt repræsenteret med spillere fra hele Danmark, i alle aldre og med et utal af forskellige faglige og kulturelle baggrunde. Alle har de dog det til fælles, at de elsker at quizze og har en skarp paratviden.

    – En af de ting, jeg elsker ved ‘Feltet’, er, at det hylder forskellighed og nørdet viden. Her kan alle være med – uanset om du er ekspert i hovedstæder, børnesange eller fodboldhistorie. Deltagerne kommer med vidt forskellige styrker, og det skaber et uforudsigeligt spil, hvor den bedste til ‘Feltet’ ikke altid er den, man forventer, siger underholdningsredaktør på TV 2 Mads Elias Højbjerg Ravn.

    Eurosport 2 Max Logo
    Chasing Cobbles Eurosport Max
    15 mar 2025
    17:15

    Chasing Cobbles
    Dokumentar
    Eurosport 2
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Mads Pedersen er en af Danmarks mest vindende cykelryttere gennem tiden, men én ting mangler på danskerens palmarès: En sejr i et af cykelsportens fem monumenter.

    Chasing Cobbles, en ny dokumentar på Max, følger Anders Mielke den danske stjernerytter helt tæt i jagten på det altoverskyggende mål.

    – Hvis jeg stopper i morgen og ser tilbage, vil jeg ikke være 100% tilfreds. Hvis vi taler sammen igen om et år, kan jeg nok godt se tilbage på min karriere og være stolt af den indtil videre. Og jeg er stolt af det, jeg har opnået allerede. Men jeg mangler den sidste brik i puslespillet, siger Mads Pedersen.

    I dokumentaren kommer seerne fra sæsonstarten med bagom utallige træningstimer, det dramatiske styrt få dage før Flandern Rundt og podiepladsen i Paris-Roubaix.

    Mads Pedersens far, træner, holdkammerater og tidligere landstræner giver alle et unikt indblik i stjernens træningsdisciplin og lederevner i dokumentarens fire afsnit.

    – Det har været fedt at vise, hvor meget arbejde og dedikation der bliver lagt i en sæson. Ikke kun for mig selv, men også for de mennesker der hjælper mig – mine holdkammerater, soigneurs, mekanikere og min familie, siger Mads Pedersen om dokumentaren.

    Eurosports cykelkommentator Anders Mielke står bag dokumentaren og fremhæver også gruppen af trænere og holdkammerater, som står bag Mads Pedersen i dokumentaren.

    – At få lov til at komme ind i hans rum, ind i maskinrummet, og være fluen på væggen i det her projekt med Mads P., det må jeg virkelig bare sige, at det har været inspirerende for mig. Det har været inspirerende for mig at se, hvordan hans disciplin, dedikation og passion smitter af på den gruppe, som han jo altid har omkring sig i jagten på målet, som er at vinde et monument, siger Anders Mielke.

    Chasing Cobbles fortælles over fire afsnit, og det første vises lørdag klokken 17.15 på Eurosport 2. Senere kan dokumentaren streames med sportsabonnement på Max.

    DR TV
    Farver fra fortiden DR TV
    15 mar 2025
    06:00
    Læs omtale

    Hvordan afspejler kunsten Danmarks fortid som kolonimagt? P3’s værter dykker ned i kunstværker fra kolonitiden sammen med Peter Kær – og konfronterer historien med nutidens blik.

    Begge afsnit kan ses den 15. marts klokken 06:00 på DRTV.

    DR TV
    Eventyr på skinner DR TV
    15 mar 2025
    06:00
    Læs omtale

    “Eventyr på Skinner” er en britisk dokumentarserie fra 2023, hvor tv-vært Nick Knowles tager seerne med på spektakulære togrejser gennem nogle af verdens mest fascinerende landskaber. Med jernbanen som transportmiddel udforsker han historie, kultur og lokale traditioner i fem forskellige regioner – fra Europas storbyer til Nordafrikas ørkenvidder.

    DR TV
    DR Gensyn: Her er dit liv DR TV
    15 mar 2025
    06:00
    Læs omtale

    Tema på Gensyn.

    Her er dit liv – Bodil Udsen:

    Gregers Dirckinck-Holmfeld kidnapper en spændende person, denne gang Bodil Udsen, der bringer hende til det direkte program i TV-Byen. Her møder aftenens hovedperson sit liv – gamle skolekammerater, venner, familie eller kolleger dukker overraskende op. Det hele har været planlagt gennem måneder. Kun hovedpersonen ved intet i forvejen.

    Her er dit liv – Bent Fabricius Bjerre:

    Camilla Miehe-Renard kidnapper den kendte komponist til et portræt af hans liv og karriere.

    Her er dit liv – Dario Compeotto:

    Camilla Miehe-Renard har kidnappet Dario Campeotto.

    Her er dit liv – Buster Larsen:

    I 1985 var Buster Larsen i “Her er dit liv”. Han blev ‘kidnappet’ under en forestilling på Det ny Teater. Gregers Dirckinck-Holmfeld sidder med Buster Larsen i dennes garderobe i “Tivoli Friheden” i Århus og mindes optagelserne til “Her er dit liv”. Sendt første gang 1991.

    Nordisk Film+
    Alle for to
    15 mar 2025
    00:10

    Alle for to
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    De tidligere så uadskillelige Nikolai, Ralf og Timo er blevet splittet af, at Nikolai har tilbragt et par år på statens regning. Da han kommer ud på prøve, vender han sit tidligere kriminelle liv ryggen og begynder som pædagogmedhjælper i en børnehave.Da Ralf og Timo så – imod alle odds – har succes med et kup, har de ikke længere brug for deres gamle ven. Men efter Nikolai har fået afslag på et lån til en ny lejlighed, lykkes det ham dog at overtale Ralf og Timo til at sætte deres kontante udbytte fra kuppet som sikkerhed for lejligheden.Men da bankdirektøren snyder dem og selv napper pengene, må de tre finde sammen igen, få hævn over bankbanditten og skaffe pengene tilbage…

    2012

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard