Biografnyt

Nattevagten – dæmoner går i arv

Film | Dansk, Gyser | 2023
IMDB
25 dec 2023
Biografen


NATTEVAGTEN - DÆMONER GÅR I ARV I Trailer 2023

Ole Bornedal er snart klar med opfølgeren på ’Nattevagten’, der har fået titlen ’Nattevagten – Dæmoner går i arv’.

Hovedrolleindehaver fra ‘Nattevagten’, Nikolaj Coster-Waldau, vender tilbage i rollen som Martin, mens også Kim Bodnia indtager sin gamle rolle som Jens og Ulf Pilgaard i skurkerollen som kriminalinspektør Wörmer.

Der også en række nye roller på listen. Paprika Steen spiller politikvinden Kramer, der er i gang med efterforskningen af en række nye brutale mord, Sonja Richter er politipsykologen Gunver og Alex Høgh Andersen spiller Emmas kæreste Frederik.

– Nedenunder suspense, gys og rædsel var det også en generationshistorie om at vokse op, blive moden og kaste ungdommeligt anarki af sig. Først derefter kunne de to drenge, Jens og Martin, blive voksne. Nu er tiden moden til at vende tilbage til de to – og de nye generationer, der omgiver dem, siger Ole Bornedal i pressemeddelelsen.

Mere om handlingen i Nattevagten – dæmoner går i arv

I den nye film drejer det sig om Martin og hans datter Emma, spillet af Fanny Bornedal, der kæmper med arven fra det, der skete i kælderen på Retsmedicinsk Institut for knap 30 år siden.

Emmas mor, Kalinka, kom sig aldrig over oplevelsen og begik selvmord, da Emma var lille, og i dag lever faren Martin som en skygge af sig selv.

Siden dengang har de været hjemsøgt af erindringen om den nat – og i fortielsen er Emma vokset op og har arvet forældrenes traume.

Emma beslutter sig for at udrede, hvad der skete dengang med seriemorderen kriminalinspektør Wörmer, der næsten dræbte hendes forældre. Hun iværksætter et uautoriseret møde med Wörmer i hans isolationscelle.

Men oplevelsen trækker den dømte kommissær ud af sin koma og sætter en kæde af skæbnesvangre begivenheder i gang. Nu starter et blodigt hævntogt mod alle dem, som i sin tid beseglede Wörmers skæbne.

Filmen er optaget i Aarhus og København og har biografpremiere 25. december 2023.

Hvor kan man se Nattevagten – dæmoner går i arv?

Du kan se Nattevagten – dæmoner går i arv på Biografen fra 25. december 2023
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button