DRTV

Mysteriet på Bornholm

Serie | Dansk, Familie
23 feb 2024

Nordvestjylland er byttet ud med Bornholm, når vennegruppen fra ’Det Forsvundne Ravkammer’ vender tilbage i ’Mysteriet på Bornholm’. Vennerne Charly, Niels og Tania rejser nemlig med Charlys mor på ferie til Bornholm for at besøge Charlys mors gamle studieveninde Helle og datteren Silje.

Da et kostbart maleri tilsyneladende ødelægges ved et uheld på Oluf Høst Museet i Gudhjem, og skylden uretfærdigt ender hos Silje, træder vennerne til. De efterforsker sagen, der leder dem i retning af et nøje planlagt og meget større kup. Sandheden er langt større end som så, og en opklaring kan måske hænge nøje sammen med den bornholmske mytologi omkring ’de underjordiske’.

I de bærende roller ses Marinus Refnov som Charlie, Bertil Karlshøj Smith som Niels, Cecilia Marcello Loffredo som Tania og Lova Müller Rudolph som Silje.

Af andre medvirkende kan nævnes Lisbeth Wulff, Martin Greis-Rosenthal, Henning Valin Jakobsen og Marie Mondrup.

Serien består af otte afsnit, og de første to afsnit bliver frigivet fredag den 23. februar på DRTV, herefter kommer der et afsnit hver fredag. På DR1 får serien premiere lørdag den 24. februar, hvor der vises to afsnit fra klokken 20.50. Herefter bliver der vist et afsnit hver lørdag på samme tid.

Hvor kan man se Mysteriet på Bornholm?

Du kan se Mysteriet på Bornholm på DR TV fra 23. februar 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button