Streamingnyt

Mit liv som gangster – Brian Sandberg

Dokumentar
16 feb 2022

I et nyt eksklusivt program giver eks-rocker Brian Sandberg et unikt indblik i sit tidligere liv – som han for første gang medgiver, at han fortryder. I programmet Mit liv som gangster – Brian Sandberg konfronteres han med konsekvenserne af sin voldelige fortid og åbner op om vejen til et liv i en kriminel løbebane, sin kræftdiagnose, svigtet over for sin søn og vejen tilbage til samfundet. Mit liv som gangster – Brian Sandberg er i to afsnit og kan ses på discovery+ fra 16. februar. Programmerne bliver sendt på Kanal 5 henholdsvis 16. og 23. februar.

I discovery+-programmet bliver Sandberg stillet det afgørende spørgsmål: Er der noget du fortryder? Til det svarer han for første gang:

”Ja, det hele vel. Når man tænker tilbage, skulle man aldrig have gjort det, man har gjort. Jeg skulle aldrig have solgt narko som en ung knægt. Det fortryder jeg da i allerhøjeste grad,” siger Sandberg i programmet ’Mit liv som gangster – Brian Sandberg’.

Fra taekwondo-talent til karrierekriminel

Hvordan når en ung fyr fra Slagelse med talent for taekwondo og med baggrund i militæret til et punkt, hvor han for rygmærkets og broderskabets skyld er klar til at begå alverdens kriminalitet og dermed risikere fængsel?

Det spørgsmål – og mange flere – søger Discovery at få svar på i ’Mit liv som gangster – Brian Sandberg’. I programmet deler Sandberg private fotos, videooptagelser og læser op af dele fra sit hidtil upubliceret manuskript til en ny selvbiografi. Samlet giver det et unikt perspektiv på livet som kriminel og en del af Danmarks to største rockergrupperinger.

Om programmet siger Pil Gundelach Brandstrup, Programdirektør hos Discovery:

– I ’Mit liv som gangster – Brian Sandberg’ kommer seerne helt tæt på Brian Sandberg, når han reflekterer over sit liv som kriminel og de konsekvenser, som det har medført. Sandberg har i mange år været offentligt kendt for sit virke i toppen af Danmarks mest berygtede rockerklubber, og derfor er det interessant, at han vælger at stå frem og åbne op om de valg, der medførte, at han endte som den udstødte jetset-rocker, vi kender fra pressen. I programmet står Brian Sandberg frem og giver med egne ord og private fotos indblik i et notorisk lukket bandemiljø – et miljø, som han den dag i dag for første gang offentligt angrer at have været en del af.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Discovery Networks presse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard