TV-Nyt

Lykkeland – Sæson 2

Serie | Drama
18 feb 2022

Den norske serie Lykkeland er tilbage med sin anden sæson og er på DRTV her fra 18. februar.  Den nye sæson består af 8 afsnit og alle afsnit kan streames fra den 18. februar.

Lykkeland handler om det norske olieeventyr, der ændrede den norske økonomi, landets selvopfattelse og landets muligheder radikalt. I seriens anden sæson følger vi fortsat de fire unge mennesker, der står midt i begivenhederne, og de muligheder, olien og den nye tid bringer.

Da vi møder de fire hovedpersoner i den nye sæson, står de fortsat midt i begivenhedernes gang, men der er gået 5 år, og vi er nået til år 1977.

Nu er den ambitiøse Anna (Anne Regine Ellingsæter) færdiguddannet som civiløkonom, og hun er blevet gift med den amerikanske advokat Jonathan (Bart Edwards), mens Toril (Malene Wadel), der har en baggrund i det stærkt troende Norge, er blevet gift med rederisønnen Christian (Paal Herman Ims).

Den rasende udvikling og de nye muligheder, som olien bringer med sig, har sat et uigenkaldeligt præg på Stavanger, Klondyke-stemningen er til at tage og føle på, og pengene strømmer i den nye oliehovedstad.

Byen rider på en succes så glat som olie, og trods alarmklokker og faresignaler bliver der hele tiden skruet op for tempoet på boreplatformene.

Hvor kan man se Lykkeland – Sæson 2?

Du kan se Lykkeland – Sæson 2 på DR TV fra 18. februar 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Læs også

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button