Legends of the Bundesliga
DokumentarBundesligaen er en af de bedste ligaer i verden, og flere af de største og mest ikoniske managere og spillere gennem årene har sat deres præg på den tyske liga. I den nye Viaplay Original ’Legends of the Bundesliga’ fortæller nogle af de største legender og tidligere spillere fra ligaen åbent om alt fra personlige kriser til store triumfer.
Fredag den 11. februar får den nye Viaplay Original med fem afsnit premiere på alle 10 Viaplay-markeder.
Ebbe Sand, Søren Lerby, Patrik Andersson, Rune Bratseth og Ottmar Hitzfeld var alle store profiler i Bundesligaen, der har opnået legendestatus for at føre deres klubber til succes samt erobre de tyske fodboldfans’ hjerter. I ’Legends of the Bundesliga’ har Viaplay haft den unikke mulighed for at tale med disse fem fodboldikoner, mens de deler nogle af deres personlige historier fra deres karriere.
Den danske angriber Ebbe Sand var på toppen af sin karriere og klar til sit næste internationale skridt i fodboldkarrieren, da han fik konstateret kræft. Ikke desto mindre lykkedes det ham at bekæmpe sygdommen og spille syv år i Schalke 04. I interviewet fortæller Ebbe Sand åbent om sine op- og nedture, og hvordan han blev “Meister der Herzen” i 2001, da hans hold i fire minutter troede, at de havde vundet det tyske mesterskab.
Fra én dansker til en anden: Helt eksklusivt optræder Søren Lerby og deler sin historie på Viaplay. Han tilbragte tre år i Bayern München som spiller og vendte tilbage til klubben i 1991 som træner. Danskeren var kendt for at spille med sokkerne nede, og han kom ind i Guinness Rekordbog, da han spillede to kampe i to forskellige lande på samme dag:
”Dengang så jeg det ikke som noget rigtig specielt, for jeg kunne jo sagtens klare det. Men efterfølgende har jeg tit tænkt, at det var da meget godt kørt”, siger Søren Lerby og fortsætter:
”Vi spillede i Irland, og Udo (Udo Lattek) stod klar med privatfly til Düsseldorf og en hurtig bil der kunne køre os til Bochum. Det var en semifinale i den tyske pokalturnering. Vi nærmer os stadion lige før kampen går i gang, hvor der var meget trafik, så jeg gik ud af bilen og løb lige en ”warm up” mod stadion”.
Mens Lerby spillede i Bayern München i slutningen af 80’erne, kom Patrick Andersson til samme klub i slutningen af 90’erne. I 1999 skrev han under med Bayern München efter at have spillet for Borussia Mönchengladbach. Den svenske spiller blev en legende i Bundesligaen for tyve år siden, da han scorede sit eneste mål for Bayern Münich i sidste kamp, og Bayern vandt det tyske mesterskab.
Den norske spiller Rune Bratseth spillede 230 kampe for Werder Bremen. I interviewet fortæller han, hvordan hans kristne tro formede ham som spiller; hvordan han mistede besindelsen og kastede en kop efter sin træner, og hvordan han overlevede et slagtilfælde i 2016.
Ottmar Hitzfeld er en af de mest succesrige trænere i Bundesligaen. Han deler sine op- og nedture i den tyske liga. En tid hvor han vandt Champions League med to forskellige klubber, men også led af en depression.