Justice on Trial
Prime Video har premiere i juli på den nye dokumentarserie Justice on Trial, skabt og præsenteret af den ikoniske dommer Judy Sheindlin – bedre kendt som Judge Judy.
Serien får premiere den 21. juli og alle otte episoder frigives på premieredagen.
I Justice on Trial vender Judge Sheindlin blikket mod det amerikanske retssystem og sætter det selv “på anklagebænken”. Serien dykker ned i otte historiske og skelsættende retssager, som har haft vidtrækkende konsekvenser for millioner af amerikanere. Serien stiller spørgsmålet: Fik domstolene det rigtigt – eller tog de fejl? Svaret er op til seerne selv.
”Dommerne skaber ikke loven – de fortolker den. Men dommere er også mennesker, og mennesker tager fejl. Hvad sker der så? Hvornår og hvordan retter vi op på det?” udtaler Judge Sheindlin og tilføjer: ”Jeg kunne ikke være mere stolt af denne serie. Alle, der ser den, vil gå derfra en smule klogere. Missionen er fuldført.”
