Kan boksning vende en gruppe unge voksnes liv? I Idris Elbas Fight School rekrutterer skuespilleren, musikeren og aktivisten otte unge voksne, hver med deres unikke udfordringer, personlige historier. Én ting har de til fælles: de ønsker at forbedre deres fremtid.

Efter på første hånd at have set, hvordan et samfund i Sydafrika blev styrket og forvandlet ved introduktionen af en lokal bokseklub, er Luther-stjernen fast besluttet på at implementere sin egen skræddersyede Fight School hjemme i Storbritannien. Gennem dette livsændrende og meget personlige projekt ønsker han med et intensivt kursus i boksetræning at hjælpe med at udstyre udsatte unge mennesker med disciplin, ambition og mental robusthed, så de kan tilegne sig nye livsfærdigheder og i sidste ende ændre deres fremtid.

I samarbejde med nogle af landets førende trænere og inspirerende mentorer, så skal de træne to gange om dagen, seks dage om ugen – og de får brug for al den hjælp, de kan få! Elbas mål er, at de skal være i stand til at konkurrere i en officiel amatørkamp på et af Storbritanniens mest berømte boksesteder på kun fem måneder.

Interview med Idris Elba om Fight School

Hvorfor ville du lave denne tv-serie og hvorfor lige nu?

Da jeg var ung, meldte jeg mig ind i en bokseklub, og min træner Joe tog mig under sine vinger. Det var et sandt vendepunkt i mit liv, der lærte mig disciplin og kontrol fremad.

Boksning kræver, at du slukker for al støj og fokuserer på øjeblikket, en færdighed, som jeg tror, alle mennesker har brug for, især yngre mennesker, der har brug for retning.

Når jeg ser tilbage på mine egne oplevelser, bliver jeg mindet om, hvor kraftfuld boksning kan være på dårligt stillede unge, hvilket giver dem en følelse af formål. Dette var inspirationen bag Fight School.

Hvad du har lært af denne proces, og hvad var de mest udfordrende elementer?

Det var første gang, jeg filmede noget som dette, et slags socialt eksperiment. At tage ansvaret for disse unge menneskers liv er ikke noget, jeg tager let på, og jeg ville være der for dem så meget som muligt og sørge for, at der også var en utrolig støttegruppe af trænere og mentorer omkring dem.

Som processen gik, håndterede vi vores rimelige andel af skader, og desværre var nogle af vores elever ikke i stand til at blive i hele processen. At sige farvel var det sværeste.

Hvad var det største højdepunkt ved optagelsen af denne serie for dig?

Der var så mange, men at se eleverne overvinde deres frygt for at svømme og det at kunne hoppe i floden med dem var et højdepunkt. At kunne gøre sådan noget med dem var en fantastisk måde at knytte bånd på. Jeg var så stolt af dem. Det er en oplevelse, de aldrig vil glemme, og det vil jeg bestemt heller ikke.