DRTV

Tusindvis af danskere søger hjælp til at blive gravide årligt, da faldende fertilitet er et stigende problem. Den nye programserie på DR ’Hvordan bliver jeg gravid?’ følger TV-vært og skuespiller Stephania Potalivo i hendes nysgerrighed på videnskabelige løsninger på ufrivillig barnløshed med afsæt i hendes eget aktuelle fertilitetsforløb.

Danmark er i en fertilitetskrise. Hvert ottende barn i Danmark er skabt ved fertilitetsbehandling. 20 procent af alle danske kvinder oplever udfordringer med fertiliteten, og sædkvaliteten hos danske mænd er blandt de dårligste i Europa.

Men selvom tallene taler deres tydelige sprog, er fertilitetsbehandling stadig underbelyst og tabubelagt. Det ønsker DR’s nye serie ’Hvordan bliver jeg gravid? at ændre på.

– Denne serie er vigtig for os, fordi vi ved, at forholdet mellem danskere, der er i fertilitetsbehandling, og generel oplysning om, hvilke muligheder vi danskere har for at få børn, ikke hænger sammen. Vi ved ganske enkelt for lidt om, hvordan vi får børn, og hvor i videnskaben, der er håb at hente, hvis det er svært at få den drøm opfyldt, siger Anna Askov, der er DR’s redaktør på ’Hvordan bliver jeg gravid?’

Personlig og ærlig skildring

Serien er i fire afsnit og følger Stephania Potalivo, når hun på danskernes vegne søger efter muligheder og svar i videnskaben og dykker ned i den nyeste forskning på fertilitetsområdet.

Det er en personlig og ærlig skildring af et forløb med drømme, nedture og mange blandede følelser for Stephania Potalivo, som også selv gennemgår et fertilitetsforløb.

– Vi er meget glade og taknemmelige for, at Stephania og hendes mand Nils-Petter lukker os ind i deres allermest sårbare rum i denne serie. Ufrivillig barnløshed er stadig et tabu, og derfor håber vi, at serien kan være med til at åbne op for flere samtaler, så vi kan normalisere fertilitetsbehandling og slå fast, ‘at du ikke er alene, og at mulighederne er mange’, siger Anna Askov.

’Hvordan bliver jeg gravid?’ har premiere i uge 7 på DRTV og DR1. Nærmere oplysninger om dato og tidspunkt kommer snart.

Hvor kan man se Hvordan bliver jeg gravid??

Du kan se Hvordan bliver jeg gravid? på DR TV fra 13. februar 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button