TV-NytDRTV Nyt

Hærvejen

Dokumentar
8 jun 2025 20:00

Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen er på vandretur ned gennem Jylland – med sig har de egne livshistorier som Prins til Danmark og som første klasses mønsterbryder. En billedskøn naturfilm med mere end blot et par livskloge ord med på vejen.

To mænd begiver sig ud på et eventyr på Hærvejen – fra Nordjylland ned til Kliplev Kirke nord for Sønderjyllands gamle grænse. Den ene er født på første klasse, den anden er vokset op på bunden af samfundet. Klasseforskellene er til at tage og føle på, når Prins Joachim følges med den bramfri forfatter og mønsterbryder Steffen Jacobsen. Langs den sagnomspundne, gamle vej gennem et naturskønt Danmark opstår der ærlige samtaler om social arv, ansvar og skæbnetråde. Afstanden mellem dem synes stor, men for hvert skridt kommer de en smule tættere på at udviske forskellene imellem dem. Vandringen gennem Jyllands betagende landskab – fra kyst og hav til hede og skov – bliver en rejse mod en forståelse af både danmarkshistorien og hinanden.

Der er premiere 8. juni på DRTV, hvor dokumentaren kan streames fra kl. 06:00 og kl. 20:00 på DR1.

Mere om de to rejsekammerater

Prins Joachim, yngste søn af H.M. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik har altid har haft en dyb interesse for Danmarkshistorien. Han var hovedfortæller og medtilrettelægger på DR-serien, Prins Joachim fortæller (2019), hvor danmarkshistorien blev fortalt af danskerne. I HÆRVEJEN kredser samtalen stadig om historien, men denne gang vendes blikket mod Prins Joachim selv, når han deler sin viden og sine personlige refleksioner.

Makkerparrets anden halvdel er Steffen Jacobsen, den danske forfatter, debattør og tidligere ortopædkirurg, kendt for sine spændingsromaner og thrillere. I 2008 fik han sit gennembrud med spændingsromanen Passageren og har siden skrevet en række populære bøger, ofte med politiske og samfundskritiske temaer, herunder serien om Michael Sander og Lene Jensen og senest den psykologiske roman Detox (2021). Steffen Jacobsen er også kendt som en bramfri debattør, der ikke er bange for at sige sin mening direkte og uden omsvøb.

HÆRVEJEN er produceret af Nordisk Film Production ved producer Anna Cold Winge Leisner og Anna von Lowzow som Executive Producer. Anna von Lowzow har i flere historiske dokumentarer arbejdet med kongefamilien, herunder i dokumentarerne En Kongelig Familie, De Kongelige Juveler samt Prins Joachim fortæller. Nu har hun med Hærvejen fortsat sit tætte samarbejde i særdeleshed med Prins Joachim.

Instruktør Jesper H. Grand har tidligere samarbejdet med Prins Joachim i DR- dokumentarserien Prins Joachim fortæller (2019). I HÆRVEJEN får publikum indsigt i mennesket Joachim, når han i ærlige samtaler med den bramfrie forfatter Steffen Jacobsen reflekterer over deres vidt forskellige livsbaner.

Hvor kan man se Hærvejen?

Du kan streame Hærvejen på DR TV fra 8. juni 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: Pressemeddelelse
cshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard