StreamingnytTV Streaming premierer
Game of Thrones | Cast Reunion Hosted by Conan O’Brien (HBO)

Game of Thrones var en af tv-historiens største begivenheder, og serien blev distribueret i 207 territorier verden over. Den 17. april er det 10 år siden, første afsnit af den prisvindende fanfavorit fik premiere i USA, og det fejres i løbet af hele april måned under temaet, The Iron Anniversary.

The Iron Anniversary vil se tilbage på seriens mange, mindeværdige øjeblikke og give fans verden over mulighed for at fejre deres yndlingsserie på ny. Blandt andet kan man glæde sig til at se talkshowet, Game of Thrones Reunion Hosted by Conan O’Brien, der er indspillet under optagelserne til den sidste og ottende sæson af Game of Thrones. Her taler talkshowvært, Conan O’ Brien, med de populære skuespillere fra serien. Showet bliver tilgængeligt på HBO Nordic 17. april og består af to dele.

I forbindelse med jubilæet har Warner Bros. Consumer Products og dets licenspartnere indgået forskellige samarbejder om en række specialprodukter, blandt andet med det danske ølbryggeri, Mikkeller, der lancerer en serie af øl, inspireret af Game of Thrones. Den første øl i sortimentet hedder Iron Anniversary IPA.

Blandt de øvrige partnere er Funku, der har lavet nogle nye, specielle Game of Thrones-figurer, og Fabergé, der har produceret et unikt “Imperial egg”, inspireret af Daenerys Targaryen og designet i samarbejde med seriens prisbelønnede kostumedesigner, Michele Clapton.

Fejringen af 10-års jubilæet giver også en anledning til at se frem mod den nye serie inden for George R. R. Martins univers, House of the Dragon, der påbegynder produktionen i år og forventes at få premiere i 2022.

Alle otte sæsoner af Game of Trones kan ses eller genses på HBO Nordic.

Game of Thrones Reunion Hosted by Conan O’Brien kan ses fra 17. april.

Hvor kan man se Game of Thrones Reunion Hosted by Conan O’Brien?

Du kan se Game of Thrones Reunion Hosted by Conan O’Brien på Max fra 17. april 2021

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button