TV Streaming premierer

Forræder UK – Sæson 5

Reality

Den britiske udgave af Forræder vender tilbage med en ny sæson, når sæson 5 af Forræder UK får premiere mandag 1. juni på TV 2 Play. Ved premieren bliver de første tre episoder gjort tilgængelige med det samme.

Programmet ledes igen af Claudia Winkleman, der byder en ny gruppe deltagere velkommen til det ikoniske slot i det skotske højland, hvor spillet om bedrag, alliancer og mistillid endnu en gang begynder.

Det handler den om

I Forræder UK samles spillere fra hele Storbritannien for at deltage i et psykologisk spil om sandheder, løgne og skjulte identiteter. Blandt deltagerne gemmer der sig forrædere, som i hemmelighed forsøger at eliminere de øvrige spillere, mens de loyale deltagere prøver at afsløre dem.

Målet er at overleve spillet og sikre sig præmiepuljen på op til 120.000 pund.

En international seersucces

Formatet bag Forræder blev oprindeligt udviklet i Holland, men den britiske version – The Traitors – har udviklet sig til et af Storbritanniens største tv-fænomener på få år.

Siden premieren i 2022 er seertallene vokset markant, og finaleafsnittene samler nu op mod ti millioner seere i Storbritannien. Claudia Winkleman har desuden modtaget en BAFTA-pris for sin rolle som vært.

Danske fans kan allerede nu streame de første fire sæsoner af Forræder UKTV 2 Play, inden sæson 5 får premiere 1. juni.

Hvor kan man se Forræder UK – Sæson 5?

Du kan streame ‘Forræder UK – Sæson 5‘ på TV 2 Play fra 1. juni 2026

LoadingTilføj Favoritlisten Gå til din Favoritliste
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard