DRTV Nyt

Flugten over havet – Vietnamkrigens danske redningsaktion

Dokumentar
21 apr 2025

Da Vietnamkrigen slutter den 30. april 1975, sender det tusindvis af vietnamesere på flugt. Mange flygter til havs og ender i synkefærdige skibe uden mad og vand. I dagene og ugerne efter krigens afslutning redder fragtskibe fra blandt andet Danmark flygtninge op i Det Sydkinesiske Øhav.

I år markerer 50-året for afslutningen på krigen, og dokumentaren ’Flugten over havet – Vietnamkrigens danske redningsaktion’ er historien om den største redningsaktion med et dansk fragtskib – fortalt af dem, der var der.

Historien fra begge sider

Aktionen redder 3.628 vietnamesiske mænd, kvinder og børn efter tre dage i den bagende sol i en båd, der er få timer fra at synke. Quyen Cong Nguyen og Ky-Tu Dang er henholdsvis seks og 13 år i 1975, og er to af de børn, som bliver reddet ved aktionen. De fortæller deres historie; fra flugten fra Saigon og de barske dage til havs til de bliver reddet af besætningen.

Mens de to børn driver rundt på havet sammen med tusindvis af andre, stævner det danske fragtskib ’Clara Mærsk’ med kaptajn Anton Olsen ved roret ud fra Bangkok i Thailand – uden at vide, at de få dage efter skal agere redningsbåd for over 3.000 mennesker, hvoraf to babyer kommer til verden midt i al kaosset. I dokumentaren fortæller besætningen om de afgørende timer og dage, og hvordan det lykkes dem at redde alle 3.628 mennesker i sikkerhed.

Quyen Cong Nguyen og Ky-Tu Dang ender med at flytte til Danmark med deres familier, hvor de lever den dag i dag.

– Ambitionen med dokumentaren er at fortælle et lille stykke danmarkshistorie midt i en verdenshistorisk begivenhed. Gennem øjenvidneberetninger får vi et unikt indblik i, hvad der stod på spil for de vietnamesere, som flygter efter krigens afslutning, og de danske sømænd som ender med at redde dem. Det er en dramatisk og rørende historie om taknemmelighed, livsvilje og handlekraft. Dokumentaren er også med til at give en viden om, hvorfor en del vietnamesere ender med at bo i Danmark, siger redaktør i DR Jytte Bergmann Moll.

Dokumentaren er produceret af Bermuda for DR.

Hvor kan man se Flugten over havet – Vietnamkrigens danske redningsaktion?

Du kan streame Flugten over havet – Vietnamkrigens danske redningsaktion på DR TV fra 21. april 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard