Er der en arkitekt til stede?
DokumentarArkitektur skal gøre vores liv bedre, og bygninger skal give tilbage til sine omgivelser. For når først en bygning er opført, går den ingen vegne de næste mange årtier. Ane Cortzen undersøger, hvordan vi i vores tid alligevel ender med arkitektur, der går galt, når hun spørger, om der har været en arkitekt til stede.
Program 1: Hjørrings bedrøvelige bymidte
I sæsonens første program går turen til midt i Hjørring. Her skulle byens gamle slagterigrund transformeres til en livlig bymidte. Men alle de store drømme for det nye torv er forsvundet. Ane Cortzen spørger, om der har været en arkitekt til stede på Bispetorv.
Program 2: Vandkantsmareridt på Bornholm
På solskinsøen har to rækker af nybyggede klodser skabt drama i den lille fiskerby Tejn. De nye havnehuse er blevet placeret så langt ude i vandkanten, at havet har ædt sig ind på dem. Ane Cortzen undrer sig over, om der virkelig har været en arkitekt til stede.
Program 3: Skoleskandalen i Skærbæk
Hvordan går det til, at en splinterny skole bliver en kæmpe skandale? Det undersøger Ane Cortzen, når hun tager til Skærbæk og spørger, om der har været en arkitekt til stede under opførelsen af Tønder Kommunes største offentlige byggeri nogensinde.
Program 4: Den fallerede fremtidsby
Programmerne vises også ugentligt på DR2 fra 21. april.