All Exclusive
Comedy / TalkViaplay har 7. december premiere på et nyt dokumentarisk interview-eksperiment, der oprindelig havde titlen Det store spørgsmål, men nu omtales som All Exclusive.
Vi får blandt andre Casper Christensen og Mikael Bertelsen at se i hvad der beskrives som et nyt dokumentarisk interview-eksperiment. Der er 12 afsnit i alt.
Det er med fokus på mødet mellem Casper Christensen og hans håndplukkede gæster – hvor seerne kommer bag sløret og møder en version af Casper og hans gæster, som de måske kun ellers viser, når kameraet eller båndoptageren er slukket. Casper Christensen og Mikael Bertelsen vil afvænne hinanden med at jagte den næste joke og monopolisere samtaler med, at ”det bare er for sjov”. Det er derimod ærlighed og dybde, de afsøger hos hinanden og gæsterne.
– Mikael og jeg har skabt en ny måde at kigge på kendte mennesker på. Jeg har ikke set noget bedre tv i Danmark, ja, i hele Norden, de sidste ti år, siger Casper Christensen i pressemeddelelsen.
– Vi ville kaste os ud i noget, som ingen af os havde prøvet kræfter med før. Ret hurtigt fandt vi – til vores store overraskelse – ud af, at vi begge har et blødt punkt for reality-tv, siger Mikael Bertelsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
– Ingen bliver dog stemt ud hos os. ‘All Exclusive’ er mere et tv-program, som gæsterne ikke vil rejse hjem fra.
Casper Christensens eks, Iben Hjejle, er gæsterne og vi får også tv-vært Sofie Linde, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og sangerinde Medina at se.