Streamingnyt

Den røde enke – Sæson 6

Serie | Krimi, Thriller
29 aug 2022

Alexandra Rapaport tager afsked med rollen som gangstermoren Sonja Ek, når 6. sæson af krimiserien Den røde enke (Gåsmamman) får premiere på C More den 29. august. Den sidste sæson består af seks afsnit – du får et nyt afsnit hver mandag.

Den røde enke – Sæson 6 – det handler den om

I den sidste sæson af seersuccesen er Sonjas dække som Majoren blevet afsløret. Sonjas dobbeltspil bringer hendes familie i livsfare, og gør den til skydeskive for hendes fjender.- Jeg ser med ængstelse frem imod den sidste sæson. Seriens familie er blevet som min egen. Sonja Ek er en del af mig, som jeg ikke ville være foruden. Dette har været mit livs tv-rejse, og jeg føler en dyb taknemmelighed og kærlighed til alle involverede. Ikke mindst til vores store fanskare, siger Alexandra Rapaport.

Handlingen tager fart, hvor den seneste sæson sluttede. Sonja (Alexandra Rapaport) er flygtet fra politiet, og hun og familien er nu truet fra flere sider end nogensinde før. Vera Kronstedt (Sofia Ledarp) og Benjamin Gerafis’ (Mitcho Batalov) fortsætter med at angribe alt, som Sonja har kært for at få ram på hende. Følgerne er katastrofale, og Sonja må lægge sit liv i hænderne på dem, som hun hidtil har gjort alt for at undgå. Familien er genforenet, men det langvarige pres, den har levet under, vejer tungt og tærer på sammenholdet. Hvordan vil de være i stand til at vende tilbage til et liv i frihed?

På rollelisten møder vi desuden Christian Svensson, Shebly Niavarani, Anastasios Soulis, Ulf Friberg, Clara Christiansson Drake, Joel Lützow og Edvin Ryding.

6. sæson af Den røde enke produceres af Bigster. Mathias Gruffman og Birgitta Wännström er producenter, mens Joakim Eliasson er konceptuerende instruktør og Olof Spaak står for instruktionen af de enkelte afsnit. Hovedforfatterne er Jimmy Lindgren og Alexander Kantsjö, og afsnitsforfatterne er Jimmy Lindgren, Katarina Ewers, Katja Juras samt Anna Ströman Lindblom. Petra Ahlin er eksekutiv producent for C More og TV4.

Hvor kan man se Den røde enke – Sæson 6?

Du kan se Den røde enke – Sæson 6 på C More fra 29. august 2022

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: C More presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button