Copenhagen Cowboy er en poetisk, nervepirrende, neon-noir Netflix serie fra skaberen af Pusher-trilogien, Drive og The Neon Demon, Nicolas Winding Refn.
Copenhagen Cowboy – det handler den om
Copenhagen Cowboy er en spændingsfremkaldende, neon-drenched noir serie på seks afsnit om en mystisk, ung, kvindelig helt, Miu. Efter et helt liv i slaveri og på randen af en ny begyndelse krydser hun det faretruende landskab i Københavns kriminelle underverden. I sin søgen efter retfærdighed og udøvelse af hævn møder hun sin nemesis, Rakel, idet de begiver sig ud på en odyssé gennem det naturlige og overnaturlige. Fortiden transformerer og definerer i sidste ende deres fremtid, da de to kvinder opdager, at de ikke er alene – de er mange.
Nicolas Winding Refn, Creator: “Med Copenhagen Cowboy vender jeg tilbage til min fortid for at forme min fremtid ved at skabe en serie, en udvidelse af mine konstant udviklende alter-egoer – nu i form af min unge kvindelige helt, Miu. At bringe denne serie til live gennem samarbejdet med Netflix har på alle måder været en helt vidunderlig oplevelse. Jeg opfatter ikke kun Netflix som min partner med mange mulige eventyr i fremtiden, men også som mine venner. Et nyt udtryk er født: Netflix Winding Refn.”
Jenny Sternströmer Björk, Director Nordic Original Series hos Netflix: “Vi er utroligt glade for endelig at kunne annoncere, at vi har indgået et samarbejde med Nicolas Winding Refn, en af Danmarks mest anerkendte filmskabere, og bringer ham tilbage til Danmark for at producere en dansk serie efter mere end 15 år i udlandet. Nicolas er et kreativt kraftcenter og en utrolig fascinerende og uforudsigelig filmskaber. Vi kan ikke vente med at vise Copenhagen Cowboy til verden.”
Copenhagen Cowboy er optaget i Danmark og består af seks afsnit. Serien får global premiere på Netflix 5. januar 2023.
De medvirker i Copenhagen Cowboy
I hovedrollerne er Angela Bundalovic, Lola Corfixen og Zlatko Buric. Yderligere medvirkende inkluderer blandt andre Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, Li Ii Zhang, Dragana Milutinovic, Mikael Bertelsen og Mads Brügger.