BARDO, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder
Film | DramaBARDO, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder er en episk, visuelt betagende og medrivende oplevelse centreret omkring Silverios intime og rørende rejse. Silverio er en berømt mexicansk journalist og dokumentarist bosat i Los Angeles, som efter at være blevet udnævnt til modtager af en prestigefyldt international pris er tvunget til at vende tilbage til sit hjemland – uvidende om, at denne simple rejse vil presse ham til en eksistentiel grænse. Både minder og gammel frygt trænger igennem til nutiden og fylder hans hverdag med en følelse af forvirring og forundring.
Med både følelse og rigelig latter kæmper Silverio med universelle og samtidig intime spørgsmål om identitet, succes, dødelighed, Mexicos historie og de dybt følelsesladede familiære bånd, han deler med sin kone og børn. Med andre ord: hvad det vil sige at være menneske i disse særlige tider.
Den mexicanske skuespiller Daniel Giménez Cacho spiller hovedrollen som Silverio Gama i en uforglemmelig præstation. Optaget på strålende 65 mm af Oscar-nominerede Darius Khondji (Amour, Se7en) og skrevet af Alejandro G. Iñárritu og Nicolás Giacobone (Oscar-vindende Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance) og Biutiful) markerer BARDO, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder den første film fra Alejandro G. Iñárritu, der er optaget i Mexico, siden den internationale sensation Amores Perros i 2000. Filmen byder på produktionsdesign af den Oscar-vindende mexicanske designer Eugenio Caballero (ROMA, Pan’s Labyrinth) og kostumedesign af Anna Terrazas (The Deuce, ROMA).