Bäckström – Sæson 3
Serie | Krimi
PREMIEREDATO ENDNU UKENDT
Indspilningerne til den 3. sæson af seerfavoritten Bäckström begynder i Göteborg i dag. I den nye sæson giver mesterdetektiven Evert Bäckström (Kjell Bergqvist) sig i kast med at opklare sin hidtil eneste uopklarede sag – mordet på hans barndomskæreste Sally. Efterforskningen bringer ham til Mallorca, og rejsen tager en uventet drejning, da en mand findes myrdet i hotelpoolen.
Den 3. sæson af Bäckström er frit baseret på Leif GW Perssons karakter Evert Bäckström og inspireret af bogen Linda – som i Lindamordet. Der er også hentet inspiration fra den virkelige efterforskning, som politiet kaldte ”Operation Playa”.
Bäckström – Sæson 3 – det handler den om
Verdens bedste mesterdetektiv, kriminalkommissær Evert Bäckström, (Kjell Bergqvist) kan ikke få ro. Hans eneste uopklarede sag, mordet på barndomskæresten Sally, tynger hans samvittighed.
I håbet om at finde ledetråde i Sally-mordet rejser Bäckström til Palma på Mallorca sammen med kollegaen Niemi (Rolf Lydahl) og hans datter Alice (Mira Lydahl). Storsindet som han er, tager han også barnebarnet Edvin (Elvis Stegemar) med. Alle har brug for en velfortjent ferie. Han vil også besøge Sallys kusine Iris, som bor på øen. De checker ind på et lejlighedshotel, som drives af Tussan (Helena Bergström), som er mor til politikollegaen Ankan Carlsson (Agnes Lindström Bolmgren). Men snart får Bäckström en ny sag at opklare, da en mand findes myrdet i hotelpoolen. Det viser sig, at manden har været en del af ”Operation Palma”. En avanceret undercover operation, hvor tre betjente under ledelse af anklageren Xenia Wall (Julia Marco Nord) optrevler en svensk narkotikaring, som smugler stoffer fra Sydamerika via Palma til Sverige.
Snart ankommer Bäckströms svenske detektivhold med Ankan og Olzzon & Olsson (Peshang Rad, Philip Berg) fra Stockholm for at bistå efterforskningen på Mallorca. Selv Toivonen (Pekka Strang) begiver sig til Palma for at hente Bäckström, som lyver lige så stærkt, som en hest kan rende, og som egentlig skal hjælpe Toivonen hjemme på Stockholm-kontoret.
Samtidig spøger Sally i Bäckströms sind, og efterforskningen viser sig at have ligheder. Måske kan Bäckström slå to fluer med et smæk og blive ”Mr. 100 % i opklarede sager”. Men er det virkelig det, der skal til, for at Bäckström kan få ro?
– Det er utrolig spændende endelig at komme i gang med yderligere en sæson af seersuccesen Bäckström. Serien er virkelig lykkes med at omfavne et stort og loyalt publikum med sin helt unikke tone og humor, siger Niva Westlin Dahl, som er eksekutiv producent for C More og TV4.
3. sæson af Bäckström får premiere på C More i 2024. De to første sæsoner er tilgængelige på C More.