TV-Nyt

Alle Mod Alle

Underholdning
5 sep 2023 20:00
alle mod alle Kanal 5 trailer

Kanal 5 og discovery+ er snart klar med deres nye underholdende quizshow ’Alle mod alle’. Værterne på det nye program bliver radio- og tv-vært Mads Steffensen og tv-værten Ibi Støving. Der er premiere 5. september på Kanal 5 og discovery+.

14 kendte danskere bliver udfordret på deres paratviden og evne til at svare hurtigt, når de i det nye Warner Bros. Discovery quizshow ’Alle mod alle’ dyster om æren i kategorier som fx ’Når enden er god’, ’Hvor har jeg set den fætter før? og dagens ‘Idiotspørgsmål’.

Her kan du se deltagerparrene:

Alle Mod Alle Kanal 5
Lina Rafn og Mathias Helt
Alle Mod Alle Kanal 5
Molly Egelind og Felix Smith
Alle Mod Alle Kanal 5
Anders Lund Madsen og Signe Lindkvist
Alle Mod Alle Kanal 5
Julie R. Ølgaard og Anders Grau
Alle Mod Alle Kanal 5
Peter Frödin og Nicolaj Kopernikus
Alle Mod Alle Kanal 5
Troels Lyby og Søren Pind
Alle Mod Alle Kanal 5
Ane Høgsberg og Lasse Madsen

Mads Steffensen gør debut på Warner Bros. Discoverys flader, når han i selskab med Ibi Støving skal være vært på quizshowet ’Alle mod alle’. Den garvede TV-vært ser frem til, at han for første gang skal være vært på Kanal 5 og discovery+.

– ‘Alle mod alle’ er et forrygende og effektivt underholdningsprogram med masser af tossede games, og så er der en stor chance for, at du bliver klogere undervejs. Jeg glæder mig til at stå ved siden af Ibi, som jeg har kendt i årevis. Hun er sjov, vild og totalt tjekket. Jeg er også glad for titlen “Alle mod Alle”. Jeg er kun vært på underholdningsprogrammer, der hedder noget med “Alle mod…” Det er sådan en regel, jeg har, siger Mads Steffensen.

For Ibi Støving er det en tilbagevenden til Kanal 5, hvor hun tilbage i 2015 også var vært på underholdningsprogrammet ’Tag pengene og løb’. Støving glæder sig til værtsrollen i selskab med Mads Steffensen.

– Jeg er vant til at stå selv på scenen, medmindre det er award shows. Så det er en rar og tryg forandring at være to, der styrer løjerne. Og Mads er jo en dygtig og nede-på-jorden vært, der også har humor. Jeg håber, at seerne tager quizzen til sig, for vi vil gøre alt for at lave nogle sjove programmer, hvor man også kan lære lidt undervejs og gætte med hjemmefra, fortæller Ibi Støving.

Hvor kan man se Alle Mod Alle?

Du kan se Alle Mod Alle på discovery+ fra 5. september 2023

Se Discovery’s tv-kanaler – Bestil Allente TV her
Reklame-link

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Warner Bros Discovery

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button