Streamingnyt
All Exclusive Sofie Linde klip

Tv-vært Sofie Linde er gæst nummer to i programrækken ‘All Exclusive’ med Casper Christensen og Mikael Bertelsen.

Casper Christensen har inviteret Sofie Linde til Portugal, hvor de skal bo sammen i 24 timer. Casper har set frem til at give Sofie Linde gode råd fra et langt liv i underholdningsbranchen. Men sådan går det ikke. De tørner sammen i diskussioner om alt fra kønsidentitet(er) til sociale medier. Mikael Bertelsen forsøger at mane til ro fra sidelinjen, når bølgerne går højest.

Sofie Linde siger: ‘Jeg fik en SMS fra Casper, hvor han spurgte, om jeg ville med til Portugal sammen med Mikael Bertelsen og ham. Vi skulle bare snakke. Uden så meget tøven takkede jeg ja. Det lokkede på alle tænkelige måder. Fordi jeg kender ikke Casper. Jeg har kun mødt ham én gang. På trods af det, har jeg trådt i mange af de samme samme fodspor, som ham i starten af min karriere – og set udefra er jeg rundet af den samme institution som ham. Samtidig var jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi ville være milevidt forskellige. Det lokkede. Og afsted kom jeg.’

Mens Mikael Bertelsen henter Sofie Linde i lufthavnen i Portugal, går Casper Christensen i gang med at tilberede Sofies yndlingsmenu. Mikael mener, at det er børnemad, men måske passer det meget godt til Casper og Sofie, fordi de begge begyndte deres karriere som børne tv-værter? Sofie Linde er siden da blevet folkekær tv-vært og frontfigur i den danske køns- og me-Too-debat, og hendes stemme har skabt store forandringer. Men hvad er det med alle de nye kønsopfattelser? Casper forstår det ikke. Midt i det hele ringer Sofie Linde sin far op, og hurtigt står det klart, at Casper har mere tilfælles med Sofies far end faderens datter.

‘Hele oplevelsen var syret, grænseoverskridende, sjov, alvorstung, hyggeligt og akavet – men ikke ubehagelig. Vi er meget forskellige. Og meget ens på samme tid. Det er svært at beskrive, hvad der helt konkret skete,” fortæller Sofie Linde.

Hvor kan man se All Exclusive – Sofie Linde?

Du kan se All Exclusive – Sofie Linde på Viaplay fra 14. december 2022

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Pressemeddelelse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button