TV-Nyt

Året der gik – 2022

Underholdning
26 dec 2022

Stéphanie Surrugue og Kåre Quist kigger tilbage på året der er gået 2. juledag på DR1.

‘Året der gik’ ser tilbage på et vildt 2022, hvor mange følelser var i spil – ikke mindst inden for cykling. Jonas Vingegaard vandt herrernes Tour de France og er med på en forbindelse fra hjemmet i Glyngøre, mens cykelrytteren Cecilie Uttrup Ludwig vandt 3. etape af kvindernes Tour de France. Hun medvirker – og de to cykelryttere udveksler også minder fra touren undervejs.

Et af årets store danske film var filmen ‘Bamse’ – om sangeren Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, der døde nytårsdag 2011. Johanne Louise Schmidt (tv.) spiller Bamses kone, Käte, i filmen, og i ‘Året der gik’ mødes virkelighedens Kathe med filmens. De fortæller blandt andet om de møder, de havde, forud for at filmen skulle indspilles.

Året 2022 har budt på inflation og økonomisk smalhals, og professor i psykologi og P1-vært Svend Brinkmann og livsstilsekspert Anne Glad fra blandt andet ‘Kender du typen?’ bliver interviewet om netop det emne, og hvad det gør ved danskerne.

Sommeren 2022 bød på et tragisk skuddrama i indkøbscentret Field’s på Amager, hvor tre blev dræbt og tre alvorligt kvæstet. To af de tilstedeværende i centret den sommersøndag medvirker i ‘Året der gik’ og fortæller om, hvordan de oplevede dagen.

Årskavalkaden mindes også nogle af dem, vi mistede i 2022. Blandt andre tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Live-musikken fra scenen i Koncertsalen bliver leveret af DR’s Børnekor, Oh Land, Baest, Andreas Odbjerg, Stine Bramsen og Malte Ebert.

Hvor kan man se Året der gik – 2022?

Du kan se Året der gik – 2022 på DR TV fra 26. december 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button