TV-Nyt

Premier League dækningen på TV3+ og TV3 Sport

Premier League Promo ViasatVi har en stor guide til Premier League på TV, men derfor skal du ikke snydes for at læse TV3 Sports egne ord om deres dækning af Premier League i den kommende sæson. Herunder får du pressemeddelelsen, vi har fået tilsendt.

Seerne er godt vant på TV3+, og fra på næste lørdag får seerne endnu mere for pengene. Vi har overtaget rettighederne til alle 380 PL-kampe, og på lørdag har Premier League og Tipslørdag premiere på TV3+. Og det er startskuddet på den mest intense dækning, der endnu er set med kampe både lørdag på TV3+, samt kampe søndag og mandag på TV3 Sport 2.

Lørdag spilles tre kampe, og her kan seerne glæde sig til et gensyn med Tipslørdag, de 13 rigtige og Dong!-service. Carsten Werge og Per Frimann er værter, når TV3+ lukker op for tre live-fodboldkampe og syv timers fjernsyn fra klokken 13.00 til 21.00. Tre livekampe med kommentatorer på stadion til alle kampene. Carsten Werge og Per Frimann er i studiet med Tipskuponen, Dong!-service, analyser og overblik.

Desuden har TV3+ og Tipslørdag reportere på plads i England: Jesper Grønkjær, Jan Mølby, Carsten Sæbye, Dennis Søndergaard, Brian Laudrup, Jesper Thygesen, Peter Graulund, David Kroner, Poul Hansen og Luna Christofi m.fl. De byder på action, analyser, interviews og live-reportager før og efter kampene.

Ved premieren på Tipslørdag byder vi på kampene Liverpool-Stoke (kommenteres af Zak Egholm og Jan Mølby), Arsenal-Aston Villa (kommenteres af Dennis Søndergaard og Jesper Grønkjær) samt Swansea – Man. United (kommenteres af Brian Laudrup og Carsten Sæbye). Og så kan vi også love seerne, at vi på udvalgte lørdage rykker hele studiet til England og sender fra stadion.

Søndags- og mandagskampene vises eksklusivt på TV3 SPORT 2. Søndag sender vi to live-kampe fra England, og her er Camilla Martin vært i studiet. Mandag aften vises der desuden en enkelt kamp direkte. Og på TV3 Sport 2 får seerne også reportere på plads i det engelske, kommentatorer på stadion samt studie om søndagen. Og så er der hver mandag aften desuden Premier League Goalshow efter livekampen på sportskanalen. 

FAKTA OM TV-DÆKNINGEN:

• Rettigheder til samtlige 380 kampe i Premier League

• Mere end 200 kampe live på TV3+ og TV3 SPORT2

• Mere end 250 kampe live hos Viasat (TV3+, TV3 SPORT2 og ekstra-kanaler)

• Kommentator og medkommentator på stadion til alle livekampe

• Tipslørdag fra 13.00 – 21.00 hver lørdag i sæsonen med Carsten Werge/Per Frimann som vært/ekspert, Dong!-service, nyheder, reportager mv.

• Premier League LIVE søndag og mandage med Camilla Martin og ekspert i studiet

• I udvalgte runder sender vi Tipslørdag fra stadion i England



• Reportere på plads i England – bl.a. fast mand i Wales

• Premier League LIVE søndag og mandag med Camilla Martin og ekspert i studiet

• Eksperter: Jesper Grønkjær, Peter Kjær, Brian Laudrup, Peter Graulund, Poul Hansen, Preben Elkjær, Jan Mølby, Jesper Thygesen og Per Frimann

• Kommentatorer: Zak Egholm, Carsten Werge, Carsten Sæbye, Dennis Søndergaard, David Kroner mfl.

• Premier League Goalshow efter Premier League LIVE mandage på TV3 SPORT 2

• Masser af nyheder, reportager og interviews fra SKY SPORTS samarbejde

I samme kategori

Back to top button