Streamingnyt

PPV Boksning Groves og Eubank Jr.

Syv boksere er tilbage i den nye super-turnering, hvor den samlede præmiepenge er svimlende 300 millioner kroner. Der er flere spændende opgør i sigte, især det britiske ærkerival-opgør, hvor Groves og Eubank Jr. møder hinanden i en udsolgt Manchester Arena.

World Boxing Super Series er skabt for at give boksefans den største og vildeste turnering, hvor der kun er plads til de bedste boksere i ringen, og hvor vinderen til sidst står tilbage med æren, titlerne og the Muhammad Ali Trophy.

Vægtklasserne Cruiservægt og Super-mellemvægt er de første vægtklasser, der er blevet bokset i – her har seks verdensmestere og ni ubesejrede boksere været i ringen. Kvartfinalerne blev afgjort i løbet af efteråret 2017 og gav seerne mulighed for at se nogle af de bedste boksere i verden folde sig ud.

17.000 billetter solgt på kun 7 minutter
Den mest hypede af semifinalerne bokses den 17. februar, hvor de britiske ærkerivaler George “Saint” Groves og Chris Eubank Jr støder sammen i Manchester Arena. Interessen har været enorm i England, og 17.000 billetter blev solgt på syv (!) minutter. Eubank Jr, søn af den tidligere dobbelte verdensmester, som han deler navn med, forventes at følge i sin fars fodspor og blive den næste engelske boksestjerne. Men før en eventuel finale, skal Eubank slå Groves, som ved pressekonferencen lovede at slå Eubanks i gulvet.

“Junior er ikke god nok og vil ikke opleve den tolvte runde.”

Eubank Jr var ikke bange for at svare igen på Groves’ fornærmelser:

“Du er en gammel mand og ikke den kæmper, du plejede at være. Du er ikke hurtig nok, dit forsvar er svagt, og din udholdenhed utilstrækkelig. Du kan ikke måle dig selv med mig, jeg er for ung, kraftfuld, hurtig og alt for god.”

Kampen mellem Groves og Eubank Jr. vil være tilgængelig som pay-per-view. Prisen er 499 kroner, og adgang kan købes her.

“Vi er nået til semifinalerne, og konkurrencen skærper til. Det er nu kun de bedste af de bedste, der er tilbage i turneringen. Semifinalen mellem rivalerne George Groves og Chris Eubank Jr. har potentialet til at blive en af årets største bokseoplevelser,” udtaler sportschef på TV 3 Sport, Kim Mikkelsen.

Den anden semifinale i super-mellemvægt står mellem Callum Smith (England) og den tyske veteran Jürgen Brähmer, og kampen vil blive sendt d. 24. februar på TV3+ og Viaplay.

I lørdags boksede den lettiske helt Mairis Briedis mod den ukrainske WBO-mester Aleksandr Usyk i første semifinale, der fandt sted i Riga. Usyk gik sejrrigt videre fra den kamp, og skal bokse mod enten den russiske IBF-mester Murat Gassiev eller den hårdtslående cubaner Yunier Dorticos, som tørner sammen allerede på lørdag. Kampen kan ses fra klokken 22.30 på TV3+ og Viaplay.

Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard