Branche-Nyt

POWER Ishøj åbning skabte trafikkaos

Knap 4000 købeklare kunder stod i kø, da elektronik- og hvidevarekæden POWER tidligt i morges åbnede Danmarks største elektronikvarehus i Ishøj. Imens politiet patruljerede i bilkøerne, blev der langet rekordmange varer over disken. Klokken 11 var der solgt for over 16 mio. kroner, hvilket er ny rekord.

Der var spænding på forhånd, men åbningen af POWER Ishøj – som nu har status som Danmarks største varehus for elektronik og hvidevarer – gjorde allerede efter få timer alle bekymringer om danskernes manglende købevillighed til skamme. For inflations-chok og snak om høje energipriser havde trange kår i Ishøj i dag.

– Status er, at vi her klokken 11 har solgt for over 16 millioner kroner. Jeg har været i branchen i 30 år, og jeg har aldrig – som i ALDRIG – oplevet, at vi har omsat så meget allerede efter de første fem timer af en åbning. Det er simpelthen ny rekord, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.

Motorcykelbetjente og advarsler fra Vejdirektoratet
Den første kunde lagde sig i kø onsdag aften – 33 timer inden åbningen – og da snoren i morges blev klippet præcis klokken 6.00, stod knap 4000 mennesker samlet i køen. Vejdirektoratet meldte trafikkaos via radioen, fordi bilkøen strakte sig så langt, at trafikken gik i stå ved afkørsel 26 på den nærliggende motorvej. Af samme grund cirklede tre motorcykelbetjente rundt blandt bilerne.

– Det har været kontrolleret kaos, men alt er foregået med højt humør fra både kunder og myndigheder. Og stor tak til politiet, som guidede vores kunder på bedste vis, siger Jesper Boysen.

Europas største TikTok-liveevent
Resten af dagen i Ishøj står på besøg af E-sport-holdet Astralis, og fra klokken 13-19 er podcastværterne Hav og Kamal værter for Europas største TikTok-liveevent. Her sælger ni TikTok’ere varer til deres følgere, imens de sender live fra et specialbygget studie, som findes midt i den nye butik. Det er første gang, at POWER smelter liveshopping og en fysisk butiksåbning sammen.

Forventningen til den endelige omsætning tør direktøren ikke give et præcist bud på.

– Vores hidtidige rekord er 23,9 millioner, som vi omsatte for i Lyngby tilbage i 2017 – og den slår vi. Men jeg aner ikke, hvad vi når op på. Jeg kan bare sige: Det bliver vores vildeste åbning nogensinde, slutter Jesper Boysen.

Kilde: Power presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard