Streamingnyt

Pluto TV lancerer dedikeret dansktop-musikkanal

Onsdag den 20. december lancerer Pluto TV en spritny kanal, der er fuldt ud dedikeret til dansktopmusik, og som sender non-stop døgnet rundt.

Den nye musikkanal vil byde Pluto TVs seere velkommen til en verden af det fineste inden for dansktopscenen, med optrædener fra dansktoppens nyeste stjerneskud samt behagelige toner fra anerkendte dansktopartister såsom Jacob Haugaard og Kisser og Søren.

Med denne nye tilføjelse til Pluto TVs indhold vil seerne få en fordybende oplevelse i dansktopmusikkens underholdende og mangfoldige univers.

Aftalen er indgået med med Danmarks største tv-producent af dansktoppen, INmotion i Aarhus, som løbende optager dansktoppen i deres studie i Aarhus.

“Vi er glade for at introducere vores nye dansktop-musikkanal, og uanset om vores seereres præferencer ligger inden for Champions League håndbold, Paradise Hotel, South Park eller dansktop, understreger det at Pluto TV er for alle” siger Jesper Dahl, General Manager for Pluto TV i Central- og Nordeuropa.

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button