Branche-Nyt

Philips TV: OLED+ 903 vinder i britisk blindtest

For anden gang i løbet af et år har læserne af det udbredte site AV Forums kåret Philips som vinder af en blindtest med deltagelse af fire mærker.

Ikke blot vandt Philips for anden gang i en blindtest hos AV Forums i London: Det samme skete da læserne af det tyske magasin Video Magazine i oktober i München lavede en tilsvarende test.

Begge test var sat op, så det var muligt direkte at sammenligne billedprocessor-teknologien hos fire af de førende TV-producenter. De fire 65” TV, som indgik i testen var Philips OLED+ 903, Sony AF9, Panasonic FZW804 og LG C8. Alle var dækket af, så hverken de 37 læsere af AV Forums eller de 35 læsere af Video Magazine vidste, hvilket mærke, de stemte på.

For yderligere at sikre lige vilkår, startede testen med at alle fire TV var kalibreret efter den samme standard – i London af eksperter fra AV Forums redaktion. Det minimerede processorernes muligheder og gjorde det muligt at fremhæve de teknologiske forskelle mellem mærkerne.

Desuden blev et bredt udsnit af indhold fordelt på 11 klip vist to gange fra en media-PC, streamet fra Netflix eller via 4K Blu-ray fra en X-box One X.

Resultatet af den kalibrerede test var, at Philips OLED+ 903 fik 32 % af stemmerne, Sony blev nummer to med 24 % og Panasonic og LG fik begge 13 %. 18 % havde ingen præference.

I den næste test blev skiftet til indstillingen vivid/dynamic; altså hver producents indstilling, som ifølge producenten skal give det bedste resultat, og dermed er det også muligt direkte at sammenligne de forskellige producenters billedkvalitets-teknologier.

Panelet af læsere fik vist de samme 11 klip fra en media-PC, streamet fra Netflix og via 4K Blu-ray. Resultatet af vivid-indstillingen var mere markant, da 56 % af de entusiastiske læsere stemte på Philips OLED+ 903 fulgt af Sony med 17 % på andenpladsen.

Danny Tack, der er Director Product Strategy & Planning i Philips TV, siger i en kommentar:

– Dette er vores tredje blindtest-dyst i to lande med ekspertlæsere fra to forskellige medier. Philips OLED har vundet hver gang og med markant score i hver test. Ikke kun i vivid-indstillingen, hvor du kan se P5-billedprocessorens overlegenhed inklusiv vores nye Perfect Natural Reality-feature – men også i den individuelt kalibrerede afdeling. Vi kunne ikke have ønsket os et bedre resultat!
Udover at P5-billedprocessoren nu er komet i anden generation og suppleret med Perfect Natural Reality, der forbedrer kontrasten, så er OLED+ 903 også det første Philips TV med det specielt udviklede lydsystem fra det legendariske audiofirma Bowers & Wilkins.

Kilde: Philips presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard