Branche-Nyt

Philips TV får mulighed for stemmestyring via Amazon Alexa

Philips TV sender Philips Smart TV Voice Control ud. Den nye funktion vil gøre det muligt at stemmestyre Philips Android TV fra Alexa-enheder. Alle Philips Android TV fra 2018-sortimentet samt modeller fra 2017 med P5-billedprocessoren understøttes.

Hvad siger du til at tænde dit TV eller skifte kanal med en sætning? Philips Smart TV Voice Control til Amazon Alexa gør det muligt at betjene de kompatible TV med din stemme.

Det eneste, du skal gøre, er at sige eksempelvis »Alexa, turn on the TV« eller »Alexa, change the channel to…«. Du kan også regulere lyden, skifte mellem inputkilden og styre multimedia playback.

For at kunne bruge Philips Smart TV Voice Control skal forbrugerne have en Alexa-enhed som eksempelvis Amazon Echo eller Echo Spot. Så parres enheden med den Alexa-app, som allerede er installeret på de kompatible Phillips TV.

Den nye mulighed vil blive aktiveret i forbindelse med opgraderingen til O-versionen af Android TV OS. Det sker i årets sidste kvartal for Philips Android TV fra 2018 og 2017-modellerne med P5-billedprocessoren. Amazon Alexa vil i første omgang være på engelsk og tysk.

Kilde: Philips presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard